Maritim Ordbog

Speciel tak til Ole N�rgaard, der har bidraget med sin omfattende ordliste.
Ogs� en stor tak til Gert M�bes og www.Jensine.dk/ordbog for deres bidrag.

Indeks 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Ord	Forklaring
V	Vest, Volt
V	Venezuela (gl. nationsbogstav)
V.G.	Forkortelse (Very Good) anf�rt i afm�nstrede s�folks papirer, evnt. i s�fartsbog, is�r udenlandske. se ogs� under: L.D.D.
v.v	Vice Versa (conversely).
VA	ViceAdmiral
Vage	Flyde let p� vandet. Et skib vager godt, ligger let og l�fter sig godt i s�erne.
Vager	Flydende, men forankret stage som s�m�rke. En lang kr�mmerhusformet pose af flagdug, som hejses p� toppen af en mast for at tjene som vejrfl�j.
Vagerhus	Depot til afm�rkningsmateriel
Vagt	Ombord i et skib inddeler s�manden eetm�let (d�gnet) i 6 lige dele, hver deel bestaar altsaa af fire timer, som kaldes vagt. Vagten fra klokken 00-04 kaldes hundevagten, fra o4-o8 dagvagten, fra 08-12 formiddagsvagten, fra 12-16 eftermiddagsvagten, fra 16
Vagt	D�ksbes�tningen havde to-skiftet vagt, dvs. den var delt i to holds vagter, kaldet styrbords vagt og bagbords vagt. De skiftedes til at v�re p� d�kket, dog kr�vede st�rre man�vre den samlede bes�tning. De udf�rtes da s� vidt muligt ved vagtskifter.
Vagt	D�gnet inddeles ombord i fem vagter, der normalt falder som f�lger: Aftenvagt: 1900-2400, eng.: first watch Hundevagt: 00-04, eng.: Middle watch Morgenvagt: 04-08, eng.: morning watch Formiddagsvagt: 08-13, eng.: Forenoon watch Eftermiddagsvagt: 13-1900,
Vagtskib	Et skib, som er udlagt ved en orlogshavn for at holde orden paa Reden samt iagttage og komplimentere fremmede orlogsm�nd(skibe). I Sundtoldens tid holdt Danmark Vagtskib ved Kronborg, i Storeb�lt og andre steder.
Vagtskud	Kanonskud, som afgives fra orlogsm�nd(skibe), der ligger paa et eget lands s�territorium. Det afgives ved revielle- og Tapto-tid. Vagtskud skydes ikke ved K�benhavn.
Vagtsmand	se Nattevagt
val	Value
Val	Det samme som: kyst (egntl. : Vold)
Valpe	Indhuggede tr�stykker i tr�stammen p� et gabgspil (capstan) enderne af hvalpene er indhuggede i spilklamperne og virker s�ledes som str�bere.
Vandb�d	Fart�j, som levere ferskvand til skibe. eng.: Waterbarge
Vande bolte	Saaledes kalder skibsbyggeren det, naar enkelte bolte maae slaaes ud af et skib nedenfor vandets overflade. Dette arbeide finder dog kun sted i nogle tilf�lde med boltene, som holde afl�bspuderne, boltene slaaes da f�rst et stykke ud ved hjelp af s�thamme
Vandgangen	Det sted p� skibssiden, hvortil vandet n�r med last, som skibet har inde.
Vandhose	gl. udtryk for Skypumpe
Vandkasser	Fiirkantede, runde eller efter skibets facon dannede kasser, forf�rdigede af sammennittede tykke jernplader. Paa overkanten have de et laag til at skrue fast og ved bunden have de en metalhane. Almindeligt holde vandkasserne 1096 potter (ca. 1000 liter).
Vandrespir	"Sceptre p� l�nningen, vandrespir har foroven store �jer hvorigennem rundholter er trukket. Virker som en art ""r�kv�rk"" ved en lav l�nning."
Vandtn.	vandt�rn
Vandvogn	S�mandsudtryk for et skib der tager meget vand over sig, is�r om singled�kkere og skibe med lavt fribord.
Vant	Tov el. wire, der st�tter masterne og st�ngerne til siden og skr�t agterefter. P� tredelt mast g�r vantet fra skibssiden til under m�rset, st�ngevantet fra kanten af m�rset til st�ngesalingen. eng.: Shroud
Vantskrue	Jernr�r med gevind til to �jebolte, hvormed vant og barduner fastg�res og strammes. Erstatter jomfruer og sytov. eng.: Rigging screw, bottle screw
Varde	Opf�rt af sten el. t�mmer, forh�jning, som s�m�rke
Vardepenge	En skibsafgift til vedligeholdelse af slige varder
Varegods	Reservegods, sejl, rundholter, osv.
Varpanker	Sm� ankre der bruges til at hale et skib frem efter.
Varpe	Hale skibet frem eventuelt ved at sejle ankre ud med rob�d. Ogs� brugt om at hale et skib ind eller ud fra havn, el. fra b�je til b�je. Varpe betyder egentlig, at kaste. eng.: warp
Varsko	At g�re opm�rksom p� noget, egent. advare imod noget.
Vasen	gl. betegnelse for Skibsbroer, bolv�rk. f.eks i Sk�lsk�r 18. �rh. Vasen ved Broen, Poppelvasen og Spegerborgvasen.
Vasker	B�lge som skyller ind over og langs d�kket, is�r farlig i dybtlastede skibe.
vat	Value added tax
Vaterbord	En planke indenbords i et skib med den ene sideflade gjort fast til spanterne og med underfladen svalet ned over d�ksbj�lkerne. se ogs� under Skand�k.
Vatercloset	En slags natstol af kobber eller porcelain, med en mechanisme formedelst hvilken man hver gang efter afbenyttelsen kan indlede vand til afskylling, og undlade dette ved afl�b forneden. (denne beskrivelse stammer fra 1836).
Vaterskout	M�nstringsbestyrer, betegnelsen bruges ikke mere (1912).
Vaterstag	K�de eller i mindre skibe, reb, fra nokken af bovsprydet skr�t nedad til forst�vnen ved vandlinien.
vc	Valuation Clause
VCM	Vinyl Chloride Momomer
VDR	Verband Deutscher Reeder
VDR	"Voyage Data Recorder, overv�gningssystem til skibe, afl�ser bl.a. Radar, ekkolod, maskinanl�g, styreanl�g/kurs mv., kan sammenlignes med den ""sorte boks"" (orange) i flymaskiner."
Veder	Andet udtryk for afm�rkning: riskoste, halmviske o.l., se ogs� under Prikker
vegoil	Vegetable oil
Vel	Tilstr�kkeligt! Nok! vel roet, vel i maskinen. eng.: Well done, finish
Vending	Vending gennem vind�jet er en stagvending, at vende for vinden er en kovending.
Verdenshave	se under: De syv verdenshave
vert	vertical lights
Vevling	Tr�detove el. trin af let linegods i vanterne, se ogs� V�vling
VHF	Very High Frequency, 30 Mhz og 300 Mhz, b�lgel�ngde mellem 10 m. og 1 m.
VHF	Very High Frequence
Vi	Violet
VI	U.S. Vestindiske �er (gl. nationsbogstav)
Vimpel	Det er en meget lang fl�j, der vajer horisontalt fra toppen af et skib, den er altid tegn p� et orlogsfart�j, da ingen handelsskibe m� f�re vimpel.
Vimpelmand	Skibschef af s� lav grad, at han ikke f�rer stander pga. sin grad, men pga. sin funktion som f�rer for en eskadre el. lign. Tegnet er en Vimpel anbragt under orlogsflaget.
Vindebomme	5-6 alen (ca. 3,3 - 3,8 m.) lange egestokke, stikkes ind i gangspillets huller.
Vindret	At ligge vindret med et skib er at ligge med st�vnen mod vinden, i vind�jet.
Vindsejl	R�r af sejldug, der f�rer vinden ned i skibet, hvor der tr�nger til udluftning. Kaldes ogs� Kuldsejl.
Vind�jet	Den retning, hvorfra vinden kommer. eng.: Wind`s eye
Visitation	Unders�gelse/gennemgang af et skibs last og papirer. Denne visitation g�lder p� �ben s�, kun i krigstid.
Viskositet	Betegnelse for v�skes flydeegenskaber.
viz	Videlicet (namely)
Vksl.	Vekslende lys
vlcc	"Very Large Crude Carrier, verdens st�rste vlcc: ""Jahre Viking"" p� 564.000 tdw."
VLT	Very Large Tug
VM	verdensmesterskab
VMS	Voyage Management System
VMS.ECDIS	Voyage Management System and Electronic Chart Display and Information System.
VMT	Vessel Management and Tracking, farvandsoverv�gning
VO-officer	Vagt officer, bestrider 1. og 2. styrmandsopgaver, p� alle skibe. Eller kaptajn/overstyrmand p� skibe op til 1600 BT.
VOC	Volatile Organic Compounds. Flygtige gasser som opst�r ved lastning/losning af crudeoil, disse gasser anvendes til skibenes fremdrivningsmaskinerier, ved at k�le kondensatet ned og opbevare det under atmosf�risk tryk, kan der spares over 50% bunkers, fors
VO�r	se VO-officer
Void space	Bund/sidetank p� skibe, som skal sikre skibe samt milj� ved en grundst�dning el. kollission, se ogs� OPA
Volumen	Rumm�l
VP	Variable Pitch (vendbar skrueblade)
VPD	Vessel Pays dues
VQ	very quick flashing light (meget hurtige blink)
Vrag	Resterne af et strandet skib el. et paa s�en flydende med vandfyldt skrog. Et saadant vrag kan flyde omkring i lang tid til stor fare for sejladsen, hvorfor orlogsskibe ofte skyder dem i s�nk.
Vrikke	En jolle bev�ges fremad med en �re. som l�gge i et leje i agterspejlet.
VRM	Variable Range Messuring
VRP	Vessel Response Plans, skibes beredskabsplan
VSA	Vessel Sharing Agreement, aftale i mellem linie/containerrederier
vsl	Vessel
VTAN	Vessel Tracking and Navigation, trafikoverv�gning i Panama
VTMS	Vessel Traffic Management Service
VTS	Vessel Traffic Service
VTS	Vessel Traffic System
VTS	Vessel Traffic Service, overv�gning af skibstrafikken i Str�der, B�lter osv.
VTS	Vessel Tracking System, anvendes af Canadian Coast Guard til at spore/informere om deres ca. 125 fart�jers position, samt andre afl�selige informationer om skibets udstyr, maskineri odsv. Styres via satelitter.
VUET	Vessel Underwater Escape Training, simulatortr�ning i Esbjerg, se ogs� HUET
Vuling	Den sv�re surring som holder bovsprydet ned mod sk�gget.
VUMS	Vickers Ulstein Marine System.
Vurst	Aflange p�lser, tykkest p� midten, kl�dte med l�der, der have �ine i enderne, hvormed de naies paa det sted, hvor de skulle staae. Vursterne forf�rdiges af gammelt toug og naies flere steder, for at forhindre takkelagens skamfiling.
V�derskib	Panserskibes forst�vn er i reglen formet saaledes, at den l�ber ud i en spids, Sporen, under vandet. Med denne spore kan man ramme sin modstanders skibssider under Panserb�ltet, hvorved frembringes saa stort hul, at det v�drede skib faar en betydelig l�k.
V�rk	Optr�vlet tovv�rk, i reglen hamp. Bruges til t�tning af n�dden i skibsd�k/skibssider og bund. eng.: Oakum
V�vling	Tr�detov af tovv�rk, udsp�ndt i mellem sejlskibs vant el. under bovspryd.. ca. 30 cm. fra hver v�vling/trin.