Maritim Ordbog
Speciel tak til Ole Nørgaard, der har bidraget med sin omfattende ordliste.
Også en stor tak til Gert Møbes og www.Jensine.dk/ordbog for deres bidrag.
| Ord | Forklaring |
|---|---|
| M | Sømil, Mud, Ungarn (gl. nationsbogstav) |
| m | minut, meter, misvisende |
| M. | Mudder |
| m. | mørk |
| m/d | Months after date, Malicius damage |
| m/f | MotorFærge |
| m/m | Minimum/Maximum |
| m/r | Mates receipt |
| m/s | Motor ship |
| m/t | Motor tanker |
| m2 | kvadratmeter |
| m3 | kubikmeter |
| MA | Marocco (gl. nationsbogstav) |
| mA | milliampere |
| MACOR | Tidligere McGregor, salg/service af vandtætte lukkemidler, herunder luger, bovporte osv. |
| MAGDA | København Havn`s nye (mar. 1997) containerkran |
| Magermand | Et navn, som sømanden undertiden giver foremærse-bugline, og blokken paa bougsprydsæselhoved, hvorigjennem denne bugline farer, kalder han da Magermandsblokken. |
| Mahlbræt | Er et bræt af omtrent 2 fods længde og af lidt større brede end sidehugningen af det træ, hvis mahle skal sættes der paa. |
| Mahle | Saaledes kaldes de vinkler, som skibsbyggeren deels erholder fra skibets udslagning (skibssidens krumning) og som han i forbindelse med skabelonerne benyttes ved tilhugningen af skibets speil, spanter og krumme center, deels senere tager, naar bygningen e |
| Mahlhugge | "At Mahlhugge et træ er ved hugning at danne det efter de erholdte mahle, men dette arbeide kan ikke foretages, uden at træet tillige er skabelonhugget; hvor der altsaa tales om mahlhugningen maa skabelonhugningen antages at blive udført i forbindelse her |
| Mahlkant | Er den kant af træ til hvis figur ingen skabelon haves, men som maa bestemmes ved hjelp af mahlene og den skabelon, som haves til figuren af træet modstaaende kant. Mahlkanten er altsaa modsat den kant, hvortil der gjøres skabelon. |
| Malmskib | Bulkskib specielt konstrueret til føring af tungere malmtyper. Det har derfor ringe kubik i lastrummene, som er smalle, kort og høje, for at få et behageligere skib, som ikke er stift i søgang, og som ikke har hele lasten koncentreret lavt nede i lastrumm |
| MAMA | Maintenance Management, vedligeholdelsesprogram for maskiner fremstillet af Wärtsilä NSD. se også under MP2. |
| MAMS | Mobil Amos Maintenance System, system til olieanalyser. |
| MAMS-system | Mobil AMOS Maintenance System, computerbaseret informations- og vedligeholdelsessystem, udviklet af Mobil Oil og firmaet SpecTec. |
| Mandehul | åbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind. eng.: Manhole |
| Mane | d.s.s. at vise, mane lodline er at vise lodlinen langs skibssiden udenbords. |
| Mane | At flytte, f.eks. en trosse for el. agterover. eng.: Pass |
| MarAd | Maritime Administration. US kontor for statistik og analyse. |
| Mare Clausum | Lukket hav, indhav lukket for fremmede skibe. |
| Mare Liberum | Grundsætningen for Havenes Frihed, udformet af den hollandske statsmand Huig de Groot (også kendt som Hugo Grotius) i år 1609. |
| Mare Liberum | Frit hav, princippet om havenes frihed. |
| Mare nostrum | Vort hav, Romernes og Fasisternes betegnelse for Middelhavet. |
| Mareograf | Instrument der registrerer vandstand i have og søer. |
| Marina | eng. ord for en lystbådhavn |
| MARINA | De Filipinske Søfartsmyndigheder. |
| Maris | Maritime Informations Society |
| MARIS | Maritime Information Systems, VTS overvågning udført af RACAL Norway og Litton Marine i Norge, især rundt olieplatforme i Nordsøen. |
| Maritim | Vedrørende havet eller søfarten |
| Marmering | Et af tjæret seildug syet kort rør, hvorigjennem vand ledes, et saadant rør spigres f.eks. omkring pumpehullet paa de træpumper, som ingen tud have, den kaldes da Pumpemarmering. |
| Maroon | Betegnelse for en sømand, der som straf blev efterladt på en øde ø. Også betegnelse på bortløbne negerslaver i Vestindien. |
| MARPOL | International Convention for the Prevention og Pollution fron Ships. |
| Marsim | Maritime Simulator |
| Marstallersoda | Marstallersoda består af vandblandet sand eller grus. Vedligeholdelse/rengøring af træværk på ældre skibe, især fra Marstal/ærø, vasket og skrubbet med et stykke sejldug og vandblandet sand og grus. |
| Marstallersuppe | Vand hvori flæsk har kogt, vandet blev tilsat hvad man havde ved hånden, f.eks. saltede el. tørrede grøntsager, lidt byggryn, melboller og evnt. et par svedsker, til sidst blev der tilsat små flæsketerninger. |
| Martha | "s/s ""Martha"", det Blå Danmarks kultfilm, ""Martha"" var skibets filmnavn, skibet var bygget som s/s ""Aslaug"", tilhørende rederiet Torm, bygget hos B&W i 1927." |
| Martinsanker | Skibsanker med bevægelige flige |
| MAS | Marinestation |
| Mask | Maskine |
| Mast | Masten står med sin fod i mastesporet i kølsvinet, går gennem huller fiskene i de forskellige dæk og har til forstøtning på sin top, til siderne og agterefter vant og forefter stag. I tremastede skibe kaldes den forreste mast for fokkemasten, den midteres |
| Masteballie | "Et kar, dannet som en ballie uden hugger (håndtag), det har enten en tougkant paa hver side, eller en stoppe i midten af bunden; en saadan ballie sættes over topåpen paa hver mast i de skibe, som ligge i oplæg, dog især over toppene paa de sammenlagte ma |
| Mastefedt | Mast og stænger smøres med fedt for at ræer og gafler kan glide let, se også under mastesmør. |
| Mastefisk | Den deel af fisken i et skibs dæk, hvori hullerne til masterne udskjæres. |
| Mastefod | Beslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står. |
| Mastekiler | Hullerne for masterne udskjæres stedse større i fisken end diameteren af den mast, som skal staae deri, men naar vant og stag ere fatte, udfyldes dette spillerum imellem masten og fisken med kiler af fyrretræ, hvilke kaldes mastekiler, og have et hoved, d |
| Mastekrandse | "Ere krandse af træ, der spigres paa dækket, omkring mastehullerne, for at det vand, som ved spuling eller paa anden maade løber langs dækket ikke skal løbe ned i skibet; paa mastekrandsene staae hovederne af mastekilerne." |
| Mastekraver | "Disse ere syede af maler el. tjæret seildug og surrede tæt til masterne ved dækket, for at det vand, som løber langs masten ikke skal løbe ned i sporet (mastesporet); den nederste deel af mastekraven er indrettet til at brede ud over mastekilerne og mast |
| Mastesmør | Gammelt uspiseligt smør, der bruges til smørelse, f.eks. stængerne, for at rakken kan vandre villigere. |
| Mastetræer | "Ere runde, linierette fyrrestammer, hvis omkreds i roden er 17 palm (een Palm= 7,85 cm.) og derover, og til denne førlighed ikke mindre end 80 fod lange (ca. 25 meter); af saadanne træer forfærdiges master, samt saadanne stænger eller ræer, hvortil træer |
| Masut | En blanding af olierester til smøring af stålplader, dæk o.l. (rusthindring), opfundet i rederiet Marius Nielsen (1930-erne), rederiet fik øgenavnet: Masut-Line |
| Mat Strut Ses | Advanced Materials and Design Procedures for Large Size Surface Effect Ships. (Europæisk forskningsprojekt vedr. hurtige transportmuligheder til søs). |
| Matros | Fuldt udlært menig sømand. Før disse blev organiseret i fagforening beroede dette på forhyringsagenternes og kaptajnens skøn. |
| mb | Mellem bølge, Medium wave |
| MB | Merchant broker |
| mb | Milibar, se hPa |
| mbr. | middelbredde |
| mbt | Motorblocks Turning |
| MCC | Master Control Center |
| MCD | Maritimt Center Danmark, maritim museumsforening, Svendborg. |
| MCI | Mærsk Container Industri |
| MCL | Melbridge Container Line |
| mco | Maximum Continuos Output |
| MCS | Meteo Consult Scandinavia, privat firma der sælger meteorologiske oplysninger til den maritime verden, etableret 1998. |
| MCS | Monitoring and Control System |
| MCTS | Maritime Computer and Technical Services |
| MCWW | Maritime Conveyance World Wide |
| md. | middag |
| MDAP | Mutual Defence Assistance Programme (våbenhjælp). |
| mdo | Marine Diesel Oil |
| mdse | Merchandise |
| mdwt | Metric Tons Dead Weight |
| ME | Maritime Engineering, Oslo |
| mech | Mechanical |
| Meginhufr | Essingen på et vikingeskib, se essing |
| Mellemdæk | Et el. flere dæk under hoveddækket. eng.: Tween deck |
| Memac | Elektronisk maskinovervågning |
| memo | Memorandum |
| MEPC | Marine Environment Protecion Committee, under IMO |
| Merlespiger | "Pren til at åbne tovværk og wire med under splejsning. De findes både af træ (pren) og metal. Til vejrs bruges merlespiger forsynet med rebstrop til at sætte om håndleddet. Et ""tabt"" merlespiger kunne være en alvorlig advarsel til en for skrap styrmand |
| MERSAR | Merchant Ship Search and Rescue Manual |
| Mersig | Merchantships Signalbook |
| MES-system | "Means of Rescue, især om ""tørskoet"" evakuering." |
| Mesan | Mesanmast, den agtereste, mindre mast bærende mesanen, et gaffelsejl. |
| Messe | Befalingsmændenes spiserum om bord (1919), senere spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Officersmessen, matrosmessen osv. Spiserum, egentlig de fra køkkenet sendte madretter. eng.: Mess |
| messrs | Messiurs, Gentlemen, Sirs |
| MF | Medium Frequency, Mellem Bølge |
| MF | Medium frequence (mellembølge) |
| MFAG | Medical First Aid Guide |
| MFAG | Medical First Aid Guide |
| mfg | Manufacturing |
| MFMS | Marine Fluid Management System, overvågning af flydende laster |
| mfrs | Manufactures |
| mg | milligram (tusindedel gram) |
| mg/r | Managing/manager |
| MGO | Marine GasOil |
| mgt | Management |
| MGT | Manila Grain Terminal |
| mh | Main Hatch |
| mhe | Materials Handling Equipment |
| MHHW | Mean Higher High Water (middelværdien af højeste højvande) |
| MHV | MarineHjemmeVærnet |
| MHW | Mean High Water (middelværdien af højvandshøjderne) |
| MHWN | Mean High Water Neaps (middelværdien af niptidshøjvandshøjderne) |
| mhws | Mean High Water Spring Tides |
| MHWS | Mean High Water Spring (middelværdien af springtidshøjvandshøjderne) |
| MHz | Mega Hertz |
| mic | Man in Charge |
| MICT | Manila International Container Terminal, se også ATI-terminal |
| MIF | Maritime Industries Forum |
| mil | Sømandssprogets mil er en sømil = 1852 meter = eet storcirkelminut. Skibets fart måles i knob, hvilket er det samme som sømil. |
| min | Minute, Minimum |
| min | minut |
| MISC | Malaysian International Shipping Company, containerrederi |
| misv. | misvisende |
| Misvisning | Vinklen mellem den retvisende nord-sydlinie og den retning et kompas nord-sydlinie vil indtage, når det kun er påvirket af jordmagnetisme. eng.: Magnetic variation |
| MIT | Manzanillo International Terminal, containerterminal i Panama |
| miti | Ministry, International Trade and Industry (japan). |
| MITS | Maritime Informations Teknologi |
| Mk | Malet mærke |
| mkl. | middelklokkeslettet |
| mkt | Market |
| ml | milliliter (tusindedel liter) |
| ML | Mean Level |
| mld | Moulded |
| MLLW | Mean Lower Low Water (middelværdien af laveste lavvandshøjderne) |
| MLOG | Forkortelse for søværnets mobile baseenhed på 30-40 lastbiler |
| MLW | Mean Low Water (middelværdien af niptidslavvandshøjderne) |
| MLWN | Mean Low Water Neaps (middelværdien af niptidslavvandshøjderne) |
| mlws | Mean Low Water Spring Tides |
| MLWS | Mean Low Water Springs (middelværdien af springtidslavvandshøjderne) |
| mm | millimeter |
| MMF | MaskinMesternes Forening |
| MMM | Mærsk Mc-Kinney Møller |
| MMPC | Motorship Marine Propulsion Conference |
| MMS | Marine Management Systems, samarbejde med ABS via Windows program til FleetWorks. |
| MMS | Mathisen Maritime Service, Long Beach USA, ejer: Palle B. Mathisen |
| MMSI | Maritime Mobile Service Identity, forskellige Coast Guards muligheder for at identificere skibe via VHF samt skibes GMDSS-nummer. Automatisk polling sker via bl.a. GMDSS Internationale nød/kaldekanal 70, samt alm. VHF. |
| mn. | midnat |
| MO | Monarco (gl. nationsbogstav) |
| Mo | Morse code light, blink i morsekode |
| moa | Memorandum of Agreement |
| MOB | Man Over Board(båd) |
| mod | Ministry of Defence |
| MOG | Mærsk Olie & Gas |
| moh | Medical Officer and Health |
| mol | More or Less |
| MOL | Mitsui Osk Line, Japansk linierederi |
| molchopt | More or less charters option |
| molco | More or less charteres option |
| moloo | More or less owners option |
| mom | Moment |
| Mon | monument |
| mop | Muriate of potash |
| Morild | Kaldes det fænomen, at de øverste lag af havvandet ved mørkets indtræden viser sig lysende, naar de er i bevægelse. Skyldes tilstedeværelsen i vandet af selvlysende organismer, plankton |
| Moring | Svirvelbøjle, anvendes ved ankring med to ankre for at forhindre tørn i kæderne. eng.: Mooring swivel |
| Morse | Morsealfabetet opfundet af amerikaneren Samuel Finley Breese Morse, (1791 - 1872). Første telegram sendt via Morse (1844), gik fra Washington til Baltimore. |
| Morsealfabetet | "A: . - ( jeg har dykker ude hold godt klar langsom fart) B: - . . . (Jeg laster/losser/transporterer farligt gods) C: - . - . (ja, bekræftende) D: - . . (hold klar af mig; har vanskeligt ved at manøvrere) E: . (jeg drejer til styrbord) F: . . - . (jeg er |
| mos | Months |
| MOT | Ministry of Transport (now Department of Transport), or monthly overtime |
| MOU | Memorandum of Understanding, se også PSC. |
| MOVA | Mobil vedligeholdelses afdeling, bruges af søværnet i Danmark |
| MP2 | Vedligeholdelsesprogram for Wärtsiläs maskiner, videreudvikling af MAMA, se dette. |
| mph | Miles per hour |
| mph. | miles per hour |
| mpp | Multipurpose |
| MR | Medium Range, bruges om tankskibstyper, se også LR |
| MRCC | Maritime Rescue Coordination Center |
| MRCC | Maritime Rescue Coordination Center (redningscenter) |
| MRD | Minerydningsdrone, fjernstyrede småfartøjer til søminerydning. |
| MRV | Marstal Reparations Værft |
| ms | Months after sight, Machinery survey |
| Ms | mussels (muslinger) |
| mS | medium sand |
| MSA | Marine Safety Agency, engelsk firma |
| MSA | Maritime Safety Authority |
| MSA | Merchant Shipping Act |
| MSC | Mediteranean Shipping Company |
| MSC | Military Sealift Command |
| MSC | Marine Safety Commitee, under IMO, møde nr. 64, dec. 1994 |
| MSF | Mindre Standard Fartøj, typebetegnelse i dansk søværn |
| MSG | Mittelstandische Serienschiffbau Desellchaft, samarbejde mellem ni mindre værfter i Tyskland. |
| MSL | Mean Sea Level |
| MSLV. | middelspringtidslavvande |
| MSO | Masters Standing orders |
| MSR | Maritime Systems Research. Vurdering af Maritime markedsforhold, ejet af A.P.Møller. |
| MSS | Maersk Supply Service |
| mst | Measurement. |
| MST | Mean Tide Level |
| MSTC | Marine Sience and Technology, Japansk marineingeniørfirma. |
| mt | Motortanker, empty, metric ton, mean time |
| MT | Malta (gl. nationsbogstav) |
| MTB | Motor Torpedo Båd |
| MTC | Maersk Training Center, Svendborg |
| MTC | Maritime Transport Committee |
| mths | Months |
| mtl | Mean Tidal Level |
| Muffedej | (ty.) Skonnertbrig, Brigantine |
| Mugge | Tinkrus, i hvilket matrosen har sit øl eller te |
| MUI | Maritime Union of Indian Officers |
| Mulje | Mad (slang) |
| Multi-purpose | Anvendelig til mange formål |
| Multiflex | Ro/Ro-Container-Bulk-Stykgods |
| Muse | Binde et garn tværs over åbningen af en krog, for at den ikke skal slippe sit greb. eng. Mouse |
| MUTOGI | Medarbejder Udvikling Til Olie- og GasIndustrien |
| mv | Motorvessel |
| mv. | misvisende |
| MW | Medium Wave |
| MX | Mexico (gl. nationsbogstav) |
| MY | Malaysia (gl. nationsbogstav) |
| mym | Mymeter, en tusindedel milimeter |
| Myndrik | Tilsynsførende med langfartssejlernes beholdning af vin og øl(tønder) |
| mzd | meridianzenitdistance |
| Målebrev | Skibsdokument der opgiver et skibs tonnage. |
| Mægler | Betegnelse for virksomheder eller personer som formidler indgåelse af befragtningsaftaler. |
| Mægler | "Saaledes kaldes stammen, som kranen dreir sig om paa en underkran; hovedtræet der staaer opreist i midten af en mastekran kaldes med samme navn, ligesom ogsaa spilstammen i det enkelte gangspil ofte kaldes en mægler." |
| Mærkeskib | Vrag afmærkes med mærkeskib, viser 1 sort ballon fra den ene raanok og 2 fra den anden, skal passeres paa den side hvor de 2 balloner hænger |
| Mærle | (holl.) Befæste en række halvknuder, mærlestik |
| Mærlefaldsballier | Runde el. ottekantede kar, dannede af dreiede stokke og ringe, saadanne tvende ballier haves ved hver mast for deri at kunde opfylde mærsefaldene, naar ræerne ere heiste |
| Mærs/Mers | Platform ved samlingen af de to nederste stykker af en tredelt mast. Ordet er brugt i Danmark siden middelalderen, oprindelig om en mastekurv (til udkig og forsvar). Stammer fra holland mars = kurv, vare, fra latin merces, varer (samme ord som merkantil). |
| Mærsetønde | "En tønde eller kar med linierette staver, bredere for neden end for oven og kun med een bund; en saadan tønde have fyldt ned vand i hvert mærs for at kunde slukke en opkommen ild." |
| Mærssejl | Råsejl på den midterste del af en tredelt mast, fra midten af 1800-årene delte man mærssejlet i et under- og et overmærssejl. Undermærssejlet var det sejl, som blev stående, når de andre sejl var bjerget i hård blæst. |
| Mærssejlskuling | Vind passende til, at kun undersejl og begge mærssejl er sat. |
| Mærsstang | Den midterste del af en tredelt mast. |
| Mønstre | Ansætte styrmænd og den øvrige besætning. Dette blev gjort af kaptajnen, der var ansat af skibets parthavere eller rederen, hvis ikke han selv ejede skibet. Mønstringen skal efter søloven indføres i en mønstringsprotokol hos en mønstringsmand. Danske sømæ |
| Mønstringsrulle | Fortegnelse over hele skibets besætning |
| Møskølle | Træskaft brugt i takkelagen, banke splejsninger, odså anvendt ved nedbankning af værk. |