Udkik.dk
Home
Advertisements
Yacht Database
Naval Architects
Owner's Contacts
Brokers / Dealers
Crew/Yacht list
Links
Engines
Weather

Sign On / Edit
Sign Off

Colophon
Webmaster
Contact us
Feedback
FAQ

Maritime dictionary


Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
VVenezuela (gl. nationsbogstav)
VVest, Volt
V.G.Forkortelse (Very Good) anført i afmønstrede søfolks papirer, evnt. i søfartsbog, især udenlandske. se også under: L.D.D.
v.vVice Versa (conversely).
VAViceAdmiral
VageFlyde let på vandet. Et skib vager godt, ligger let og løfter sig godt i søerne.
VagerFlydende, men forankret stage som sømærke. En lang kræmmerhusformet pose af flagdug, som hejses på toppen af en mast for at tjene som vejrfløj.
VagerhusDepot til afmærkningsmateriel
VagtDæksbesætningen havde to-skiftet vagt, dvs. den var delt i to holds vagter, kaldet styrbords vagt og bagbords vagt. De skiftedes til at være på dækket, dog krævede større manøvre den samlede besætning. De udførtes da så vidt muligt ved vagtskifter.
VagtOmbord i et skib inddeler sømanden eetmålet (døgnet) i 6 lige dele, hver deel bestaar altsaa af fire timer, som kaldes vagt. Vagten fra klokken 00-04 kaldes hundevagten, fra o4-o8 dagvagten, fra 08-12 formiddagsvagten, fra 12-16 eftermiddagsvagten, fra 16
VagtDøgnet inddeles ombord i fem vagter, der normalt falder som følger: Aftenvagt: 1900-2400, eng.: first watch Hundevagt: 00-04, eng.: Middle watch Morgenvagt: 04-08, eng.: morning watch Formiddagsvagt: 08-13, eng.: Forenoon watch Eftermiddagsvagt: 13-1900,
VagtskibEt skib, som er udlagt ved en orlogshavn for at holde orden paa Reden samt iagttage og komplimentere fremmede orlogsmænd(skibe). I Sundtoldens tid holdt Danmark Vagtskib ved Kronborg, i Storebælt og andre steder.
VagtskudKanonskud, som afgives fra orlogsmænd(skibe), der ligger paa et eget lands søterritorium. Det afgives ved revielle- og Tapto-tid. Vagtskud skydes ikke ved København.
Vagtsmandse Nattevagt
ValDet samme som: kyst (egntl. : Vold)
valValue
ValpeIndhuggede træstykker i træstammen på et gabgspil (capstan) enderne af hvalpene er indhuggede i spilklamperne og virker således som stræbere.
VandbådFartøj, som levere ferskvand til skibe. eng.: Waterbarge
Vande bolteSaaledes kalder skibsbyggeren det, naar enkelte bolte maae slaaes ud af et skib nedenfor vandets overflade. Dette arbeide finder dog kun sted i nogle tilfælde med boltene, som holde afløbspuderne, boltene slaaes da først et stykke ud ved hjelp af sæthamme
VandgangenDet sted på skibssiden, hvortil vandet når med last, som skibet har inde.
Vandhosegl. udtryk for Skypumpe
VandkasserFiirkantede, runde eller efter skibets facon dannede kasser, forfærdigede af sammennittede tykke jernplader. Paa overkanten have de et laag til at skrue fast og ved bunden have de en metalhane. Almindeligt holde vandkasserne 1096 potter (ca. 1000 liter).
Vandrespir"Sceptre på lønningen, vandrespir har foroven store øjer hvorigennem rundholter er trukket. Virker som en art ""rækværk"" ved en lav lønning."
Vandtn.vandtårn
VandvognSømandsudtryk for et skib der tager meget vand over sig, især om singledækkere og skibe med lavt fribord.
VantTov el. wire, der støtter masterne og stængerne til siden og skråt agterefter. På tredelt mast går vantet fra skibssiden til under mærset, stængevantet fra kanten af mærset til stængesalingen. eng.: Shroud
VantskrueJernrør med gevind til to øjebolte, hvormed vant og barduner fastgøres og strammes. Erstatter jomfruer og sytov. eng.: Rigging screw, bottle screw
VardeOpført af sten el. tømmer, forhøjning, som sømærke
VardepengeEn skibsafgift til vedligeholdelse af slige varder
VaregodsReservegods, sejl, rundholter, osv.
VarpankerSmå ankre der bruges til at hale et skib frem efter.
VarpeHale skibet frem eventuelt ved at sejle ankre ud med robåd. Også brugt om at hale et skib ind eller ud fra havn, el. fra bøje til bøje. Varpe betyder egentlig, at kaste. eng.: warp
VarskoAt gøre opmærksom på noget, egent. advare imod noget.
Vasengl. betegnelse for Skibsbroer, bolværk. f.eks i Skælskør 18. årh. Vasen ved Broen, Poppelvasen og Spegerborgvasen.
VaskerBølge som skyller ind over og langs dækket, især farlig i dybtlastede skibe.
vatValue added tax
VaterbordEn planke indenbords i et skib med den ene sideflade gjort fast til spanterne og med underfladen svalet ned over dæksbjælkerne. se også under Skandæk.
VaterclosetEn slags natstol af kobber eller porcelain, med en mechanisme formedelst hvilken man hver gang efter afbenyttelsen kan indlede vand til afskylling, og undlade dette ved afløb forneden. (denne beskrivelse stammer fra 1836).
VaterskoutMønstringsbestyrer, betegnelsen bruges ikke mere (1912).
VaterstagKæde eller i mindre skibe, reb, fra nokken af bovsprydet skråt nedad til forstævnen ved vandlinien.
vcValuation Clause
VCMVinyl Chloride Momomer
VDRVerband Deutscher Reeder
VDR"Voyage Data Recorder, overvågningssystem til skibe, aflæser bl.a. Radar, ekkolod, maskinanlæg, styreanlæg/kurs mv., kan sammenlignes med den ""sorte boks"" (orange) i flymaskiner."
VederAndet udtryk for afmærkning: riskoste, halmviske o.l., se også under Prikker
vegoilVegetable oil
VelTilstrækkeligt! Nok! vel roet, vel i maskinen. eng.: Well done, finish
VendingVending gennem vindøjet er en stagvending, at vende for vinden er en kovending.
Verdenshavese under: De syv verdenshave
vertvertical lights
VevlingTrædetove el. trin af let linegods i vanterne, se også Vævling
VHFVery High Frequency, 30 Mhz og 300 Mhz, bølgelængde mellem 10 m. og 1 m.
VHFVery High Frequence
ViViolet
VIU.S. Vestindiske Øer (gl. nationsbogstav)
VimpelDet er en meget lang fløj, der vajer horisontalt fra toppen af et skib, den er altid tegn på et orlogsfartøj, da ingen handelsskibe må føre vimpel.
VimpelmandSkibschef af så lav grad, at han ikke fører stander pga. sin grad, men pga. sin funktion som fører for en eskadre el. lign. Tegnet er en Vimpel anbragt under orlogsflaget.
Vindebomme5-6 alen (ca. 3,3 - 3,8 m.) lange egestokke, stikkes ind i gangspillets huller.
VindretAt ligge vindret med et skib er at ligge med stævnen mod vinden, i vindøjet.
VindsejlRør af sejldug, der fører vinden ned i skibet, hvor der trænger til udluftning. Kaldes også Kuldsejl.
VindøjetDen retning, hvorfra vinden kommer. eng.: Wind`s eye
VisitationUndersøgelse/gennemgang af et skibs last og papirer. Denne visitation gælder på åben sø, kun i krigstid.
ViskositetBetegnelse for væskes flydeegenskaber.
vizVidelicet (namely)
Vksl.Vekslende lys
vlcc"Very Large Crude Carrier, verdens største vlcc: ""Jahre Viking"" på 564.000 tdw."
VLTVery Large Tug
VMverdensmesterskab
VMSVoyage Management System
VMS.ECDISVoyage Management System and Electronic Chart Display and Information System.
VMTVessel Management and Tracking, farvandsovervågning
VO-officerVagt officer, bestrider 1. og 2. styrmandsopgaver, på alle skibe. Eller kaptajn/overstyrmand på skibe op til 1600 BT.
VOCVolatile Organic Compounds. Flygtige gasser som opstår ved lastning/losning af crudeoil, disse gasser anvendes til skibenes fremdrivningsmaskinerier, ved at køle kondensatet ned og opbevare det under atmosfærisk tryk, kan der spares over 50% bunkers, fors
VOèrse VO-officer
Void spaceBund/sidetank på skibe, som skal sikre skibe samt miljø ved en grundstødning el. kollission, se også OPA
VolumenRummål
VPVariable Pitch (vendbar skrueblade)
VPDVessel Pays dues
VQvery quick flashing light (meget hurtige blink)
VragResterne af et strandet skib el. et paa søen flydende med vandfyldt skrog. Et saadant vrag kan flyde omkring i lang tid til stor fare for sejladsen, hvorfor orlogsskibe ofte skyder dem i sænk.
VrikkeEn jolle bevæges fremad med en åre. som lægge i et leje i agterspejlet.
VRMVariable Range Messuring
VRPVessel Response Plans, skibes beredskabsplan
VSAVessel Sharing Agreement, aftale i mellem linie/containerrederier
vslVessel
VTANVessel Tracking and Navigation, trafikovervågning i Panama
VTMSVessel Traffic Management Service
VTSVessel Traffic Service, overvågning af skibstrafikken i Stræder, Bælter osv.
VTSVessel Tracking System, anvendes af Canadian Coast Guard til at spore/informere om deres ca. 125 fartøjers position, samt andre aflæselige informationer om skibets udstyr, maskineri odsv. Styres via satelitter.
VTSVessel Traffic System
VTSVessel Traffic Service
VUETVessel Underwater Escape Training, simulatortræning i Esbjerg, se også HUET
VulingDen svære surring som holder bovsprydet ned mod skægget.
VUMSVickers Ulstein Marine System.
VurstAflange pølser, tykkest på midten, klædte med læder, der have øine i enderne, hvormed de naies paa det sted, hvor de skulle staae. Vursterne forfærdiges af gammelt toug og naies flere steder, for at forhindre takkelagens skamfiling.
VæderskibPanserskibes forstævn er i reglen formet saaledes, at den løber ud i en spids, Sporen, under vandet. Med denne spore kan man ramme sin modstanders skibssider under Panserbæltet, hvorved frembringes saa stort hul, at det vædrede skib faar en betydelig læk.
VærkOptrævlet tovværk, i reglen hamp. Bruges til tætning af nådden i skibsdæk/skibssider og bund. eng.: Oakum
VævlingTrædetov af tovværk, udspændt i mellem sejlskibs vant el. under bovspryd.. ca. 30 cm. fra hver vævling/trin.


 Udkik Copyright © 2019 Disclaimer