Udkik.dk
Home
Advertisements
Yacht Database
Naval Architects
Owner's Contacts
Brokers / Dealers
Crew/Yacht list
Links
Engines
Weather

Sign On / Edit
Sign Off

Colophon
Webmaster
Contact us
Feedback
FAQ

Maritime dictionary


Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
ssekund
SSyd, sand
SSverige (gl. nationsbogstav)
s&faShipping and forwarding agent
s&pSale and purchase
S&PSales & Purchase, term brugt ved køb & salg i den maritime sektor
S-ligsydlig
S.Syd
s.sort
S.D.Solens halvdiameter
S.P.-RadioMaritime radioanlæg, opkaldt efter grundlæggeren: Simon Petersen
s.t.c.Said to contain Standard, Training and Certification for Watchkeeping
s.t.c. STCWSaid to contain Standard, Training and Certification for Watchkeeping
s/aSubject to approval
S/A-kodeSelective Availability (kode til sløring af GPS'er)
s/nShipping note
s/rSigning / releasing
s/tSteam tankers
SASouth Africa (gl. nationsbogstav)
saSouth Africa, or South America, or South Australia, or Sociète Anonyme, or Safe Arrivel, subject to approval
SADTSelf-Accelerating Decomposition Temperatures
saeStamped and addressed envelope
SAESociety of Automotive Engineers
SAECSSouthern Africa Europe Container Service
SAGSTRAMStanding Advisory Group on the Safe Transport of Radioactive Materials.
SAJSvend Arne Jørgensen, ejer af entreprenørfartøjer.
SakkeSkibet bevæger sig langsomt agterefter.
SALSchiffssfahrtskontor Altes Land, rederi i Steinkirchen, Elben
SalingSe salingshorn.
SalingshornTværstivere af træ eller metal, monterede på masten for at øge vantets vinkel ved mastetop og røstjern. Kommer af ordet: solbænk, eng.: sole, grundlag, tær. Dansk: syldskel
SamsonpostOpstander på et skibsdæk til støtte for lossebom, er ofte hul og anvendes til ventilation af lastrum. eng.: Samson post, King post
SandsporRender, der tillader vand i skibets bund at løbe til lænsepumpen, se også Lemmergat
SanseStramme, f.eks surring el. løbestykke. eng.: Tighten, haul taut
SARSearch and Rescue
SARSearch and Rescue
SARAHSearch and Rescue And Homing, nødsender system
SARSATSearch and Rescue Satellite Aided Tracking
SARTSearch and Rescue Transponder (radarsvarer el. radartransponder)
SARTSearch And Rescue Transponder, automatisk nødsender, se GMDSS
SASAKSammenføjning Af Store Aluminiumskonstruktioner, samarbejde om udvikling af aluminiumsskibsbyggeri.
SatcomsSattelite comminications
SATPMSaturday PM
sbSafe berth, or South bound
sbmSingle buoy mooring, or Soya bean meal
sbpSafe berth-port
SBTSegregated Ballast Tanks, separate ballast tanke
sc&sStrapped, cored and sealed
ScandlinesNyt navn på tidligere DSB`s rederifunktion, etableret 1996.
SCCSpecial Service Craft, omfatter alle typer high speed fartøjer.
SCCShips Control Center, dækskontrolrum
ScepterOpstående støtte, undertiden endende i gaffel hvori der kan lægges et tov. eng.: Stanchion
SCISuper Carrier Initiative, samarbejde imellem rederier og de amerikanske myndigheder, om forebyggelse af narkotikasmugling.
SCLSafmarine Container Line, Sydafrika, købt af A.P.Møller 1999
SCRSelective Catalytic Reduction, katalysatorer fremstillet til rensning af skibsmaskineriers udstødning, såvel hoved- som hjælpemotorer.
Sct.Lawrence-klysKlys med lodrette og vandrette ruller, hvor imellem fortøjningen føres. Trossen i et Sct. Lawrence-klys kan vise i alle retninger. Anvendes især i de store slusesystemet på Sct. Lawrence Seaways
SDSounding of doubtful depth
SDSøfartsDirektoratet, norsk
sdSingle deck, or Sight draft, or Short delivery
Sd.Sand
SDAStructual Design Assement
sdblSight draft B/L attached
sddStore door delivery
sdgSiding
SDMShip Docking Module, speciel designet slæbebåd, meget bred og med 2 azimutpropeller placeret i hver sin ende af fartøjet, diagonalt, hvorved man får et maksimalt drejemoment.
SDRSpecial Drawing Right = ca. 2,50 D.kr.
SESteam Engine
SESenegal (gl. nationsbogstav)
SESouth East
SE.South East
SeaBase1600 meter lang SeaBase, består af sammenkoblede platforme, kan anvendes som lufthavn, udviklet af Kværner Maritime, Norge
Seabiscuitseng. ord for Beskøjter, også kaldet: hard tack = pløk
SEATOSouth-East Asian Trety Organization
See-BeeSea Barge Carrier
SEFAEuropean Syndicate on Steel Drums
sejl.sejlende
SejlkøjeRum til opbevaring af sejl og sejldug
SejlmagerhandskeLæderrem til at spænde om hånden, på remmen er fastgjort metalstykke, således at man med håndfladen kan presse en kraftig nål, sejlmagernål, gennem sejldugen.
SejsingUtjæret reb, hvormed nedhalede og sammenrullede sejl fastgøres.
SekstantInstrument til måling af vinkler, f.eks. af solens eller stjernernes højde over horisonten. Herved kan skibets position udregnes, når det nøjagtige tidspunkt kendes. Hertil anvendes tabeller, se kronometr. Første sekstant fremstillet til brug ved sørejse,
SelandiaVerdens første oceangående motorskib, bygget på B&W 1912 til ØK, 2 dieselmotorer på hver 1250 hk., dw: 7500 t.
SELFDSelf Discharging
SelvlosserMassegodsskib, som kan losse sin ladning med eget grej, uden hjælp fra land, også betegnelsen for sten/sandbåde på 1000-3000 tdw.
Selvtrimmende bulkcarrierLastrummene har skrå tanke mellem skibssiderne og dobbeltbunden, således at lasten løber ind mod den reducerede flade bund som i en tragt, hvorved det er lettere at losse lasten, med f.eks. grabber, og man får et mindre område at skrabe lasten sammen.
SEM-SAVENyudviklet højtrykssprinkleranlæg, til brandbekæmpelse (1996).
SemaforSignalmast for optisk telegrafi, herunder signalflag
Semi-TrailerUsually 12,0 m. flatbed road trailer
SemicontainerskibTørlastskib, der kan anvendes til transport af containere og mere traditionelt gods.
SERSShip Emergency Responce Service, frivillig ordning som redere kan abonnere på, mht. hjælp i store havarisager, olieudslip, grundstødninger, mv., systemet drives af Lloyds register i London.
SESShanghai Edward Shipyard
SESSurface Effect Ship, et fartøj af katamarantypen, hvor luftpude mellem skrogene delvist løfter fartøjet ud af vandet. Luftpuden opretholdes af skørter mellem skrogene for og agter. Længde: 15-45 meter, fart: 27-52 kn., rækkevidde:750 sm. (udviklet i Kina)
sfStowage factor
sfbSummer free board
SFDSSydFynske DampSkibsselskab
ShShells
SHASiderial Hour Angle
SHAEStatshavneadministrationen Esbjerg. Havneadministrationen i Esbjerg omfatter havnene: Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg Fiskerihavn og Rømø.
SHAFStatshavneadministrationen Frederikshavn, havneadministrationen i Frederikshavn omfatter havnene: Helsingør, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Anholt og Hammerhavn.
SHAGStyrbord Højre Altid Grøn (remse).
ShanghajeEn person beruses eller bedøves af forhyringsagenten og bringes bevidstløs ombord i et skib, der ikke på lovlig vis har kunnet få fuldtallig besætning.
ShantyOpsang, se dette, arbejdssang brugt i store sejlskibe.
ShelterdækkerEnkeltdækker, der er forsynet med et shelterdæk, over hoveddækket. Må nedlastes til mellemdækket er ca. 3 cm. over vandlinien. eng.: Shelter deck
SHEXSundays and holidays excepted (excluded).
SHFSuper High frequency, 3.000 Mhz og 30.000 Mhz, bølgelængde 10 cm. og 1 cm., anvendes ved satellittransmission af bl.a. TV.
SHISamsung Heavy Industries
shincSundays and holidays included
SHLScandinavian Heavy Lift, dansk selskab (Dansk bjærgning og bugsering).
shmtShipment
shpShaft horse power
SISystème International d`Unitès, se også ISO
si/twSingle/tweendeck
sidSingle decker
Side 3Side 3 indeholder oplysninger om fra/tiltrædelse ombord, en sømand der bliver bedt om at komme op og skrive under på side 3, hentyder til at han er sagt op af kaptajnen.
SideportAdgangsåbninger i skibssiden til brug ved lastning og losning. Sideporte anvendes oftest i forbindelse med palletiseret gods, som håndteres af gaffeltrucks såvel ombord som i land.
SIFUSidst ind først ud
SignalstationSignalstationerne er oprettet flere steder langs kysterne og ved havne til forskelligt brug. Skibe kunne i ældre tid afsende telegrammer ved anvendelse af signalflag, når man passerede disse signalstationer. Signalstationer anvendes også ved storm, is, fa
SIGTTOSociety of International Gas Tankers and Terminal Operators
SIMEKSigbjørn Iversens Mekaniske Verksted, Flekkefjord, Norge
SIMRADSimonsen Radio, norskejet elektronikfirma
sinsinus
SingeldækkerEnkeltdækket skib, der må nedlastes, til dækket er ca. 35 cm. over vandlinien. eng.: Single deck ship
Singles"En enkeltrejse mellem aftalte destinationer. Betalingen til rederiet aftales enten som et i forvejen aftalt totalbeløb, en ""lumpsum"" eller en betaling pr. transporteret tons gods. Rederiet må afholde alle udgifter til skibets drift, incl. kanal- og hav
SingmarineAnden benævnelse for værftet: Keppel Marine i Singapore.
SINSShips Inertial Navigations System, inerti-navigering specielt for ubåd, fly og orlogsfartøjer. Stor nøjagtighed.
Sinus CodanusLatinske ord for: Kattegat og dets fortsættelse ud i Østersøen, se også: Kodans bølge.
SIREShip Inspection Report Programme
SirenFog siren
sitStopping in transit
SITESkou International Tschudi & Eitzen
SITPROSimplification of International Trade Procedures Board
SITREPSituation Report
SIUSeafarers International Union, (USA).
SIWShipping Intelligence Weekly, eng. ugeskrift om fragtrater, udgivet af Skibsmæglerfirmaet Clarkson, UK.
SjougMeget arbeide
SjougerEn mand, der antages og betales for at arbeide dagviis ved et skibs losning, ladning eller eqvipering mm.
SjovAt hejse flaget i sjov, at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød.
SjoverDaglejer/havnearbejder på dagløn
SjoverlodsHjælpelods
SjægteSpidsgattet jolletype fra Limfjorden
SjækkelJernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wire el. til fastgøring af disse mv. eng.: Shackle
Sk.Skaller
SKASøKortArkivet, under Kort og matrikelstyrelsen i København
SKABScandlines A/B, Scandlines Svenske HH-overfart, se også under SKIS.
SkaffeAt spise, i et skib. Skage en talje, er at overhale den, saa afstanden mellem blokkene bliver større. At skage gaardingerne, er at overhale dem gennem deres blokke.
SkaffeSpise
SkageAt dreje, at runde langsomt eller småt, vinden skager, navnet Skagen
SkageVinden skager sig: drejer sig efterhaanden og jævnt, uden pludselig spring.
SkalkeHoll. Sikre en luge mod søvands indtrængen. eng.: Batten down
Skalke lastlugePlankerne, der lægges over hullet (lugen), dækkes med presenning, der fastholdes med træbjælker, som kiles udvendig på lugekarmen.
SkamfileRigningen skamfiles, slides, ved at de enkelte dele gnider mod hinanden, fortøjninger skamfiles i klys.
SkamfileSiges om noget der slides ved gnidning, f.eks. tov mod vant. eng.: Chafe
SkandsenetHaves ofte paa handelsskibe istedetfor skandseklæder.
SkandækBred planke i dækket, der ligger over enderne af spanterne. Inden for skandækket ligger waterbordet. eng.: Plank sheer, covering board, gunwale
SkanseklæderFinkenetsbeklædning rundt skandsen. Paa handelsskibe ere de almindelig af træ.
SkanseklædningFortsættelse af skibssiden over dæk. eng.: Bulwark
SkansenDen agterste del af det øverste dæk, regnet fra stormasten og agterefter. Skansen er ofte hævet over andre dæk.
SKANTISkandinavisk Teleindustri, radio- og satellitudstyr
SkatkammerEn lærebog i styrmandskunsten, udgivet af Navigationsdirektør Chr. Carl Lous, år 1783.
SkegRorfinne på rorets forkant, foran rorstammens linie
SkejeSkeje ud over alt ! er kommando, til at det arbejde folk er i gang med, indstilles, dss. fyraften. se også Udskejning
Skeje udHolde fri fra arbejde om bord. eng.: knock off work, be off duty
SkibFartøj beregnet til søgående sejlads. Man skelner imellem de forskellige slags skibe, ved at betegne dem efter bevægkraften: sejl, damp, motorskibe. Krigsskibe, handelsskibe, lystskibe, fyrskibe etc.
SkibladnerI Nordisk mytologi navnet på et Vidunderfartøj; det kan sejle gennem luft og over hav, har altid medbør, kan rumme alle guderne og dog sammenfoldes, når det ikke bruges. Skibladner er bygget af dværge.
SkibmandDen underofficer, som forestaar stuvningen af krigsskibets last og har tilsyn med vandbeholdningen.
SkibmandsgarnLinegods fremstillet af kabelgarn, tjæret el. hvidt. eng.: Spun yarn.
SkibmandsgarnHampegarn snoet af to eller tre tråde.
SkibmanneUdbedre rigningen, matrosarbejde
SkibmanneUdbedre rigningen, matrosarbejde
SkibsklaverHarmonika, se også sømandsorgel
SkibskostDermed menes fornemmelig ærter, saltkjød og flesk
SkibslysLanterner, de lys, som skibet/fartøjet iflg. internationale søvejsregler, skal føre.
SkibsmæglerMellemmand ved køb, salg og befragtning af skibe. eng.: Shipbroker
Skibspræstse under Skypilot
SkidsEn slags strøer af stål el. træ, der friholder en kasse el. fra jorden, således at en gaffeltruck kan gribe an under emnet
SkinkelReb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende.
SkinkelReb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende
SkipperAnfører/leder af handelsskib og den der bringer det fra sted til et andet sted.
SkipperFøreren af et handelsskib. Ordet er af holl. oprindelse, men er kommet i miscredit, og fortrængt af det franske ord capitain. Som sprogbrug nu er, saa kaldes kun førerne af kystskib: skipper, hvorimod førerne af alle andre skibe kaldes capitain. (dansk ma
SkipperpatentEt patent (sønæringsbevis), som berettiger til at føre handelsskib.
SkipperøerneNu om dage bruges ordene skipper/skibsfører/fører, i flæng. Andet navn for: Samoaøerne
SKISScandlines I/S, Scandlines Danske selskab ved HH-overfarten, se også SKAB
SkivgatRektangulært hul gennem f.eks. mast el. rå, hvori der er anbragt en skive som i en blok.
SkjelmeriBedrageri
SkjulsejlSejldug udspændt på gelænder for at give læ.
SkjørbugEn farlig sygdom, som søfolk paa lange reiser lide af, formedelst mangel paa motion og megen nydelse af salte provisioner; den har i senere aar meget aftaget, siden der sørges for bedre provisioner, vand og reenlighed. Sygdommen yttrer sig ved lamhed i le
skl.sandklokkeslet
SkonnerbarkBetegnelse for Barkentine
SkonnertSkib med 2 til 4 master (undertiden flere). Disse er i egentlige skonnerter delt i to dele, hvis der er to master, er den agterste mast den højeste. Alle master bærer gaffelsejl, den forreste ofte råsejl over gaffelsejlet.
SkonnertbrigBetegnelse for Brigantine
SkonnertkageBeskøjter/brødkrummer findelt, herefter formet som lagkagebunde, heri lægges masser af smør, tørrede frugter. Normalt fil søfolk ikke kage, kun beregnet for kaptjanen evnt. styrmænd.
SkonnertsejletGaffelsejlet på en skonnerts forreste mast
SkonrogMeget hård rugbrøds tvebak, beskøjt. Sidste del af ordet, er rug. Hører under begrebet: beskøjter. Fra Tyskland: schön + roggen = ""smukke rugbrød"" Tysk: Hartbroot. Holl.: Hardbrood, tweebak.
SkonroggerHårdtbagte, holdbare flade brød af rug, se beskøjter
SkosseBlok af is, drivende i vandet
SkostikAndet ord for flagknob , se dette
Skotholl. Væg i et skib, adskille et lastrum, osv. eng.: Bulkhead
Skraa"Egentlig et stykke skin el. pergament; i middelalderen betegnelsen for en skreven lov el. vedtægt. I Danmark almindeligvis brugt om gildes- eller laugsvedtægter, herunder søfartslove/regler."
Skral"Vinden er skral, dvs. den har skrallet, drejet sig mere forlig; modsætning til rum."
SkrallerVinden skraller, vinden drejer for efter (modsat rummer). eng.: Haul, scant
SkrolleSiges om noget der synes større end i virkeligheden. På gl. fregatter malede man over kanonporte for at skibet skulle syne mindre.
Skrue i dyseSkibets skrue arbejder i en tunnel, der koncentrer vandstrømmen, og derved forøger skruens effekt, ses ofte på bugser- og supplyskibe.
SkruemoderDet samme som møtrik (1856)
Skræddertalje2 blokke, med et og to skivgatter, ofte med en stjært. Anvendes ved klodshaling af ting mv.
SkræggeFire så småt, skrænse, men mere i stød
SkrænseFire småt, f.eks. på en tot trosse. eng.: Ease off
SKSFSkandinavisk Sejlerforbund
Skstskorsten
Skt.sankt
SkudenI Vikingetiden var "skuden" en speciel skibstype. Den var et lavt og forholdsvist let krigsfartøj. Skuden blev drevet frem af indtil 30 rorere og kunne gøre en anseelig fart.
SKULDNorsk forsikringsselskab, P & I Club, gensidig forsikring. Skuld = Rolf Krakes søster
SkurpramEn pram med skur over, for at kunne føre varer, der ei taale fugtighed
Skvære råer, square, firkantSætte ræerne paralelt og vinkelret på skibets længderetning, et tegn på sirlighed, når skibet ligger tikl ankers el. i havn.
SkværriggetSkib rigget med råsejl
SkvætbordForhøjning af essingen på joller, for at mindske søsprøjt/vand i fartøjet
Skyde opLægge i bugter. Retslået tovværk skydes op med solen. eng.: coil
SkydekappeLejder(trappe)nedgang med skydeluge over.
SkylightOvenlysvindue i skibsdæk
SkypilotSømandsudtryk for en missionær/sømandspræst, skypilot=himmellods. Skibspræst.
SkysejlEt 7. sejl sat over de andre råsejl
SkysejlEt 7. sejl sat over de andre råsejl
SkåleAt skåle en mast eller rå er at lægge en skål, en bredere eller smallere liste på for at styrke masten eller råen.
SkåltomEt skib, der er aldeles tomt.
SkægUdbygningen over "krigen" ved gallionsfiguren.
SkæggemændUdtryk fra Fanø, om den cylinderformet stenflaske til Rigabalsam, se dette
SkærSmaaklipper i søen, der er netop over eller under vandets overflade. Kaldes undervands- eller blinde skær, naar de ikke rager op over vandet. Benævnes ogsaa Bue el. Fles og er altid farlige for sejladsen.
SkæreFøre reb gennem blok el. anden åbning
SkærpeUnder sejlads at brase ræerne så meget forefter som muligt, for at kunne gå tættere op til vinden.
SkærstokStokken el. stangen midt i en luge, på hvilken lugerne hviler.
SkærstokBjælke tværs over lastlugen, hvorpå lugerne hviler. eng.: Hatch beam, shifting beam
SkødeTovende fastgjort til et sejls nederste hjørne(r) og hvormed sejlet stilles i forhold til vindretningen. eng.: Sheet
SkødebarmDet hjørne på sejlet, hvor agterlig og underlig mødes
SkøjselLille råsejl som undertiden føres oven over røjlen el. boven-bramsejlet. Også kaldet: månerækker, Skyskraber. eng.: Skysail
SkøreRevne, sprække, er revnet, har fået en sprække
SLSkibsteknisk Laboratorium, Lundtofte
slSalvage loss
sl&cShippers load and count
sl&tShippers load and tally
Sl.slik
SladrekompasViser nedad mod kahytten, normalt til kaptajnens kahyt
slagDet stykke et skib sejler mellem to vendinger under krydsning mod vinden.
SlagbeddingSkib bygget på beddingsbjælke, understøttet af træ ved kimmingen. eng.: bilge way, launching way eller sliding way. Fr.: coitte eller morte. Ty.: Sclagbetten.
SlagpøsStor pose af sejldug til ombordhaling af søvand til afvaskning af dæk ol., indhold ca. 6-8- liter, se også under Admiral. eng.: Canvas bucket
SlagsideEt skib siges at have slagside, når det på grund af ulige fordeling af vægt inden bords, ligger over på den ene side.
SlangeSkyde en trosse op i slangebugter. eng.: Fake down a rope
SlappingBelægning af ankertovet, for at skåne mod havbund, stens skamfiling. Slapping bestod af gammelt tovværk. Beklædt fra ankeret og nogle favne frem.
SlavehalerSkib anvendt til slavetransport, især Guldkysten/Vestindiske øer, slavetransporten blev forbudt af kong Chr. 7, med virkning fra den 1. januar 1803. Der blev dog dispenseret indtil år 1806.
sldSailed
SlejsJernstang til at bryde slaggerne løs med i et dampskibs fyr
SlettopperSlettoppet skonnert, uden råsejl
SlikFint ler på havbunden
Sling/slængFlere enheder af lasten samlet i "bundt" og løftet på een gang under lastning/losning.
SlingregrejTræramme anbragt på spiseborde. Skal under slingerage forhindre skaffegrej (bordservice) i at falde på dørken. eng.: Fiddles
SlingrekølFinneagtig stålplade der går vinkelret ud fra kimingen, for at mindske et skibs rulninger. er ca. 1/3 del af skibets længde. eng.: Bilge keel
SlingreribberSættes på bordene, når der er høj sø, for at beskytte servicet mod at falde på dørken (gulvet).
SlingreskotSkillerum der opsættes til inddeling af lastrum, når der lastes korn el. andre bevægelige fragter.
SlingretankSpecielbygget, delvis fyldt tank i passagerskibe, anbragt for at dæmpe skibets rulninger.
SlipOphalerbedding
SlipperKædestopper med udløsningsmekanisme
SlipperstikKnob med beknebet tamp, der hurtigt kan opgås. eng.: Slip knot
SLOSole Look Out, anvendes ved een mands betjent bro, 24 timer i døgnet
Slopkistese under sloppen
Sloppen"Lille ""butik"" ombord med cigaretter, øl, vand, chokolade mmm."
SlotRum der svarer til 20`containere
sls&cShippers load, stow and count
slsdStowed, lashed, secured, dunnaged
Slup"Skroget af en ""slup"" ligner jagtens, men har mere af en kutter, er lavere og har mindre spring. Sluppen har een mast med stang og saling. Ordet kommer til os og til england fra holland sloep og afledes af tysk slupen, som betyder glide, smyge, og betyd
Slup"En slup er et fartøj, der drives frem af mange roere. Benævnelsen ""slup"" er en dansk afstumpning af den franske ""chalupe"", se også Chalup"
SluttetAt skibet er sluttet, betyder, at der er indgået en transportaftale for skibet
SlåEt skib, et dæk, se kalfatre
Slå glasse Glas
Slå sejl underFæste sejlene til master, bomme, gafler, ræer og stag. Slå sejl fra betyder det modsatte.
Slå underKlargøre, f.eks. et flag ved at knobe flaglinen til fald. eng.: Bend a flag or sail
SlæbEt el. flere bugserede skibe med deres slæbetrosse.
SlæberbomEn bom, der lægges ud fra en skibsside til fortøjning af skibets fartøjer. Ned fra bommen hænger lejdere til at kravle ned af og liner med kovse til at fastgøre fartøjerne i.
SlækLøst, modsat stiv, tot eng.: Slck off
SlørRum vind, deraf sløre,,, dss. at lænse. Slør betyder også spillerum, i f.eks. mellem en aksel og dens lejer.
smsømil
SMSan Marino (gl. nationsbogstav)
SMSvendborg Maskinmesterskole
Smsømil
smSømil = 1852 meter, d.s.s. nm = nautical mile Eng. sømil: the UK nautical mile = 6080 feet = eet længdesekund af buen ved ækvator, se også International sømil, Distanceminut og kvartmil
sm.små
sm.St.småsten
SmakkeEt rundgattet, fladbundet mindre fartøj med 2 master.
Smart Solas Suit IIKombineret overlevelse, flyde, arbejdsdragt og redningsvest, godkendt efter SOLAS II - reglerne.
SMBSingle buoy mooring, bøje som regel beliggende på dybt vand, hvortil tankskibe kan fortøje for lastning el. losning gennem undersøiske rørledninger.
SMCSafety Management Certificate
SMCOScandinavian Maritime Claims Office (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA).
Smertese under Smerting
SmertingSejldug, gl. klude el. tovværk, omvikles stag, vanter, tov, e.l. for at undgå slitage. eng.: Parcel
SMM"Shipbuilding/Machinery/Marine; International maritim udstilling"
SMMSøfartens Messe Mekka, øgenavn til SMM
SMMShipbuilding, Machinery & Marine Technology, forum for udstilling/fremvisning af maritimt udstyr.
SMQIScandinavian Marine Qualified Individual. (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA).
SMSShip management system
SMSSakskøbing Maskinfabrik & Skibsværft
SMSCSvendborg Maskinmesters Simulator Center
SmulUbetydelig sø, smult vande. eng.: Smooth sea
SmørbrikkerI krigsskibene, hvor hver mand er tilstaaet et vist qvantum smør, vilde det tage for lang tid at vaie dette, hvorfor der haves smørbrikker af træ, klædte med blik, i hvis huling netop gaaer saa meget smør, som udgjør en mands ranzon for en dag. Smørret i
SNAMESociety of Naval Architects and Marine Engineers
SnesejlerSømand (slang) især om folk fra ØK, da de tit kom til Danmark, man mente ikke sneen smeltede på dækket, før de var hjemme igen.
soShips option, Shipping order, Sellers option, Shipsowner
sosoft
socShippers own container
SOFStatement of Fact
SOKSøværnets Operative Kommando
SOKSøværnets Operative Kommando, århus
SOLSvenska Orient Linien
solShipowners liability
SOLASSafety of Life at Sea
SoldaterhulletSe under Bjørnen
Sole look-outEenmands bemandet kommandobro, under fart, døgnet rundt
Solvent CarrierTankskib til transport af kemikalier, tankene som regel af rustfrit stål og med separate pumpearrangementer.
SOMSSuez Odense Marine Service, værftsamarbejde i Suez med bl.a. flydedok, mellem Lindø værft og de Egyptiske myndigheder.
SonarSound Navigation and Ranging, tidligere kaldet: ASDIC
Sorte flaskeSømænd frygtede at få af den sorte flaske, dvs. blive forgivet, på visse landes hospitaler, når deres skib var afsejlet.
Sorte jakobberSlang/øgenavn for: rugbeskøjter
SOSInternationalt nødsignal (Save Our Souls, or Save Our Ship), i morsealfabetet står bogstaver for: . . . - - - . . . S O S
SpSpir
spSafe port
SpageHåndspage, jernspage, stang hvormed man drejer spil el. løfter tunge genstande.
SpandholtTværtræ i bunden af en robåd, hvorpå fødderne kan finde støtte
Spanske orlogsmændse under: Bidevindsejlere
SpanteHoll. Afstivningsbjælke anbragt tværskibs; udgør skelettet i et fartøj og går fra kølen og op efter. eng.: Frame
spdSteamer pays dues
SPDISingapore Dalian Port Investment
SpeilbugtDen horisontale bugt, som speilets bagflade har, hvilken i almindelighed kun angives paa speilets brede imellem gilligstræerne i borde.
Spejlbygget skibHar agter en større eller mindre plan flade, hvorpå navnebrædder og eventuelt ornamenter er anbragt. Mindre danske skibe havde ofte et karakteristisk hjerteformet spejl, der i nogen udstrækning blev efterlignet af svenske og tyske skibsbyggere. Udsmykning
SpideringIs the internal strengthening of circular tanks for transport, this prevents the tanks becoming warped. The tanks are strengthened with steel or wood crossbeams giving a "spider" appearance.
SpidsgatterKravelbygget båd med spids agterende
SpidstøndeFlydende sømærke, der over vandlinien er spidst tilløbende
SpilkopCylinder på spil, smallest på midten. Anvendes ved haling på trosser, der lægges nogle omgange om spilkoppen for at friktionen kan optage en del af kraften, så en enkelt mand kan styre trossetrækket. eng.: Warping head
SpirtøndeVintersømærke, formet så den ikke knuses af isens tryk
SplejseTo stykker tovværk splejses sammen, ved at tovværkets enkelte dele (kordeler) føres over og under det andet tovværksstykkes kordeler. Wire splejses også, men på en anden måde end tovværkssplejsning.
SplejseAt sætte to stykker tovværk sammen ved at flette kordelerne
Splejse storbraseBetegnelse til traktement efter hårdt arbejde.
SplitvedAffaldstræ fra et savværk
SPMSingle Point Mooring structure
spmSaturday p.m, or Single point mooring
Sponson-tankEkstra påbygget sidetanke udenbords, især på ro-ro/paxskibe, for at øge skibets stabilitet
SpotladningDirekte anbringelse af lasten på det sted om bord i skibet, hvor lasten skal forblive under transporten. Udtrykket anvendes for at understrege, at horisontale bevægelser af ladningen ombord er unødvendig. Bruges også om fragter/laster der pludselig er til
SpotmarkedDagens marked, hvor prisniveauet/rateniveauet afgøres af udbud og efterspørgsel for prompt levering el. befragtning.
SpoutKulspout, tragt/rør hvorigennem kul/korn o.l. hældes ned i skibets last.
SpringFor og agterspring, fortøjning, sættes ud fra sideklys. eng.: spring line At ankre med spring, er at stikke en fortøjning fra agterskibet fast på kæden.
SpringDæksplanets kurve set fra siden
Springe lækVandfylde, efter at en nagle/svejsning er sprunget under vandlinien. eng.: Spring a leak
SpringflodDet særlige kraftige højvande (ved ebbe og flod) indtræffer ved ny og fuldmåne.
SprydTræstang
SpundsTræklods stemmet ind i planke for at dække et hul, kaldes undertiden: lus
Spygatåbninger der virker som afløb fra dæk el. bundstokke, sandspor. eng.:Scupper
SpændebjørnKæde med krog, der anvendes ved surring at containere, trucks etc.
Spørg mågerne"Når man i det Danske søværn får stillet et spørgsmål, som man ikke kan eller vil svare på, benytter man sig ofte af sætningen ""spørg mågerne"". Underforstået: De kommer så langt omkring."
SRBLSigning and releasing Bill of Lading
SRCCertifikat til betjening af maritime VHF-anlæg
SRFSveriges RederiForening
SRRSearch and Rescue Region
ssShipside, Special, Steamship, Self-sustained or Screw steamer
SSsignalstation, signalmast
SSCSpecial Service Craft (SSC-rules) regelsæt gældene for alle hurtigsejlende fartøjer, over 24 m. o.a.
SSHEXSaturday, Sundays, Holidays excluded
SSHINCSaturday, Sundays, Holidays included
sshincSaturdays, sundays and holidays included
SSRSShip Survey Reporting System, anvendes af Lloyds register
sswSummer salt water
Ststones
STSteam Turbine
stShort ton, 2000 lb. avoirpois (907,1848 kg.)
St.stor, sten, stenet
st.store, styret
St.sankt
st.St.store sten
STAB 90Internationale krav om Ro/Ro- og passagerskibes lækstabilitet
StabilisatorHydraulisk styrede sidefinner, der kan mindske rulninger fra 20grader og ned til 2grader.
Stafford-hunde"China-dogs", (kinesiske Fo-hunde) porcelænshunde, fremstillet i Stafford,Trent og Stoke-området, i England blev meget efterspurgt omkring 1700-tallet. Meget eftertragtet af søfolk, der købte dem parvis. Hundene skulle have hovederne mod hinanden. Den ves
StagTov el. wire, der støtter master/rig fremefter, vigtigeste støtte til masterne, springer et stag, går masten gerne overbord. eng.:Stay
StageStage en jolle, skyde den frem ved at sætte fra på bunden af vandet med en stage. En åre kan, men bør ikke bruges hertil.
StageStage en mast, ændre mastens hældning ved hjælp af stagene.
StagsejlSom regel trekantede sejl hejst på stag mellem masterne eller mellem mast og bovspryd med klyver og jagerbom.
StagvendeVende med sejlskib gennem vindretningen. eng.: Tack, go about
StagvendeGå over stag, vende et skib op mod vinden, så den kommer til at blæse ind på den anden side. Skibet kan også vende med vinden, se halse, kovende. En råsejler havde ofte svært ved at stagvende, pga. ræerne.
StambesætningFor hurtig at kunne blive krigsberedt ligger ikke udkommanderede krigsskibe oftest med Stambesætning, der er saa mange uddannede mænd ombord, at alle de vigtige organer altid og straks kan blive betjent.
StampestagEn gie, der sættes fra fokkemasten til top af forstævnen el. sprydet, for at støtte masten i høj sø.
StanderAflangt flag på et skib.
StandkøjeFast sengested i et lukaf.
Statstation
StavangerægFiskeboller (slang)
stb(d)Starboard
stb.styrbord
STCWStandards of Training, Certification and Watchkeeping
stdsStandards, mål for træ i bundter
StemCargo availability, subject to enough merchandise
STEMSubject to enough Merchandise (Availability of cargo).
StevedorePerson der forestår et skibs lastning/losning. Ordet kommer fra spansk, via engelsk, estivador, estivar betyder : at stuve
StewardTjener, kok, hovmester. Det engelske ord betyder egentlig: Hyrde.
StikMaaden hvorpaa et tov fastgøres om en pæl el. lign. eller hvorved det forenes med et andet tov, saaledes at det let kan kastes los, hvorimod et knob sandes fast. Der findes forskellige Stik, f.eks. pælestik, halvstik, tømmerstik, osv.
StikEn sløjfe, løkke på et tov, eller en forbindelse af to tove
Stik udFir los eng.: Pay away
StikboutKorte reb, hvormed et råsejls yderhjørner surres fast ved rebning
StikkeGive efter på kæde eller tov, slække
Stikke sammenAt binde sammen
Stikkeriet"Øgenavn på Stirrids (se dette) ombord på skoleskibet ""Danmark"""
Stikkøjese Hundekøje
StillingSammensætning af brædder til arbejdsplatform, der hænges udenbords.
STIMSociedad Transport Insulane Maritime, rederi i Papeete, Fransk Polynesien, har indkøbt adskillige danske coaster til den lokale ø-fart.
Stirrids(eng.) Steerage, styregrejer, plads hvorfra skibet styres. Foran kahytten i hvis forrum der opbevaredes madvarer, rum ombord til proviant og service. se under: Stikkeriet
StivUdtryk for store (begyndelses) stabilitet, hvor skibet først ved en stor kraftpåvirkning krænger. eng.: Stiff
StivningMidlertidig ballast, som indtages under losning af sejlskib, for at hindre, at det kæntre i havnen.
StjertKort tovende, fastgjort til kovs, blok el. anden tovende. eng.: tail
StjærtKort strop fastgjort til blok, denne stjært kan flyttes / fastgøres efter behov, hvor det især hurtigt er påkrævet.
stofStatement of fact
StopankerMindre anker, bruges til at stoppe sejlskibe i havn, i gl. tid.
StopperEn sejsning, som slynges saaledes om et tov, hvori den hales, at den bekniber sig selv og stopper tovet for hvert tag der hales.
StoresForsyninger, forbrugsgods, til skibets drift
StormlejderRebstige anvendes under hårdt vejr til entring. Forfærdiges af klædt wire med trætrin.Også kaldet: Jakobsstige. eng.: Rope ladder.
STORNOMaritime VHF-anlæg: STORE-NORDISKE
Stowaways"""Blinde passagere"""
strSteamer, Strait
str.streger, stribet
Str.stræde
str. sætn.stømmens sætning
StraitrepStrait report, IMO-godkendt overvågning/rapportering for alle skibe over 300 BT, i Mallaca strædet. Aftalt bl.a. Singapore, Malaysia, og Indonesien
StrandselKaldes folk der alene lever af, ved arbejde på havnen, toldsteder, lodshuse. Kaldes også for toldbod-gris
Streep-pumpePumpen, der tager den sidste rest i tanken
StregGammeldags inddeling af kompasset. Èn streg = 11¼grader. Kompasset er inddelt i 360 grader = 32 streger. eng.: Point of compass.
StringerLangsgående stiver i skibsskrog, forbinder spanterne. eng.: Stringer
StrygeTage ned, stryge flaget, stængerne, bramræerne osv.
Strymands-examen"Examen til at kunne faae tilladelse at fare som styrmand; hos os bestaaer den af to dele: Breddeexamen og Længdeexamen. Den første giver, tilligemed visse gjorte reiser, Ret til at fare som styrmand; den sidste fordres ikke, skjøndt den vistnok var nødve
StråkølEn eller en række planker, der spigres på underkanten af kølen for at denne ikke skal blive beskadiget ved grundstødning. se også Sålen. Den forhøjes undertiden for at give skibet bedre sejlegenskaber, enkelte får en jernbaneskinne monteret for at øge sta
StræktovUdspændes over dækket i høj sø til støtte for mandskabet og passagere, ved passage f.eks. over høj dækslast.
StrømI havet findes faste strømretninger, som løber til stadighed. Der er også periodiske strømme, f.eks. ved ebbe og fold. Disse to arter af strøm kan kaptajnen få oplysning om i håndbøger, medens der er større problemer med de vekslende strømme, der f.eks. s
StrømankerMindre anker, som et skib, der ligger til ankers i strømfarvand, sætter ud for at holde klart anker ved vind og strømændring.
Strømflasker"En art ""flaskepost"", udsat af hydrografiske Institutter, brugt først gang i 1802 for at udforske Golfstrømmens løb, og Belcher udgav 1843 det første strømkort. Ved Dansk meteor.instituts undersøgelser brugtes champagneflasker, som efter at pergamentsed
StrømkæntringStrømmen skifter retning, f.eks. ved overgang fra ebbe til flod
Strømme bøienEr at undersøge, om en bøie er tæt, ved at kaste den ud i søen og see om den trækker vand
StrømmenBetegnelsen for midten af et farvand, nemlig hvor strømmen løber. Strømmen er stærkest, hvor vandet er dybest. Ved at se på strømhvirvlerne kan man skelne den dybeste rende gennem et løb. Undertiden sejler man bevidst på kanten af dette for at undgå en kr
StrømretI strømfarvand ligger skibet enten strømret og stævnen mod strømmen eller mellem vind og strøm, se vindret.
StrømsætningStrømmen fører skibet med sig, således at føreren ikke ved, hvor hans efter kompasset styrede kurs bringer ham hen, medmindre han kender strømmens retning og fart. Mange strandinger skyldes uforudset strømsætning, se også afdrift.
StrømsøLøber strømmen mod bølgernes retning, vil diss bremses, hvorved de topper og besværliggør sejladsen.
STSWINShip To Shore Windows, integreret kommunikations, skib-land
STUFTShip Taken Up From Trade, handelsskib udtaget til militær transport
StumptøndeSøafmærkning, uden topbetegnelse
StutflagEt firkantet(rektangel) flag i modsætning til et splitflag. Stunt = kort
Stutgarn"Gamle kabelgarn, der kun have liden styrke, hvorfor de ogsaa bruges til at beslaae et seil med, som man ønsker at lade falde, uden at mandskabet behøver at være paa raaen, men kun at hale saaledes i skjøder og bugliner, at garnene springer; denne maade a
StuvePakke tæt sammen.
stwSaid to weigh
STWCStandards of Training and Watchkeeping
stwgStowing cbm/feet
stwgeStowage
StykgodsladningGods med emballeret varer (tønder, kasser, sække osv.) eng.: General cargo
StykprammeBrugtes tidligere til havneforsvar. Flade pramme, der paa dækket førte op til 20 kanoner, havde 3 master med gaffel- og topsejl samt udlægger med stagfok og klyver. Under sejlads brugtes sværd.
styr.styrede
StyrbordHøjre side af skibet, når man ser fremover. Ordet "styrbord" kommer fra vikingetiden, hvor man på højre side af skibet havde en styreåre. Da styreåren var fastgjort til et specielt beslag, på styrbord side, kunne derfor ikke ligge til kaj med stb.-siden,
StyrbordHøjre side af skibet, set mod forstævnen. I den side sad tidligere styreåren, der førtes med højre hånd. Bagen vendte da mod bagbord. Styrbord er skibets finere side, især i orlogsskibe. Grøn lanterne. se også under: bagbord
StyrbordSkibets højre side, grøn lanterneføring. eng.: Starboard
StyrbordsvagtLedes af kaptajnen, eller hvis der er to styrmænd, da af andenstyrmand under kaptajnens opsyn.
StyrestregMærke på kompasset placeret således, at en linie gennem kompassets midte og styrestregen er parallel med skibets længderetning. eng.: Lubber line
StyrhatEt mærke på land eller i luften at styre efter under svære giringer.
StyrlastighedForskellen i dybgang for og agter. eng.: Trim
StyrlastighedEt skib er styrlastigt, når det stikker dybere agter end for. Forskellen klades styrlastigheden, plus el. minus. se amning.
StyrmandBefalingsmand ombord, af oldnordisk stornarmadr, mand som har styret over noget, kommando over noget. Styrmand styrer ikke skibet over søen, men hører til dem der har styret.
StyrmandskunstNavigations-Videnskab
StyrmandspatentStyrmandseksamen, se dette
StyrteHælde
StyrtesøSvær sø, som voldsomt kaster sig mod skibet og bryder over dækket.
StyrtgodsUemballeret gods, f.eks. korn, malm, kunstgødning mv.
StåDet samme som, hold op, stop - stå hale eller vast(fast) hale, dss. hold op at hale/hive.
Stående rigFaste vant og stag til at støtte masten(r), modsat den løbende, dvs. den bevægelige del.
StængerEn tredelt mast består af undermast og to stænger, der i reglen betegnes efter de sejl, som de bærer.
StævnrørRør hvori skrueakselen føres ud gennem skibssiden, agter. eng.: Stern tube
StøtStadig fast, støt med roret, kommando om at standse skibets drejning og holde en ny kurs.
StøtStadig fast, Støt med roret, kommando om at standes skibets drejning og holde den ny kurs.
subSubject to
SUBSubject (to)
suclSet up carload
Suez-maxDen maksimale størrelse for et skib, der kan passere Suez-kanalen, skibe på 120.000 - 200.000 tdw.
sulclSet up in less than carload
SUMSundets marinedistrikt (Hjemsted: Stevnsfortet).
SumnerlinienGrafisk metode til stedbestemmelse ved astronomiske observationer, opkaldt efter den amerikanske koffardikaptajn Thomas H. Sumner, der i december 1837 iagttog denne metode til stedbestemmelse.
SumpDet dybeste sted i båden, hvor bundvand samler sig.
SUNAMAMBrasiliansk skibsfartsorganisation, under staten.
SundhedspasIntet skib, som kommer fra udlandet, maa have forbindelse med land (Praktika) uden myndighedernes tilladelse. Lempelser heri meddeles Orlogsskibe, Ruteskibe o.a. Tilladelsen gives straks, hvis skibet medbringer Legitimation for, at der ikke i afgangshavne
Sundtoldense under Øresundstraktaten
Supercargo(Cargadeur) Den mand, som ladningseieren sender med skibet, for at varetage sin interesse ved salg af ladningen, indkjøb af retourladning osv.
SupercargoPerson employed by a ship owner, shipping company, charterer of a ship or shipper of goods to supervise cargohandling operations. Often called Port captain.
Suppehønen"Øgenavn for Ø-færgen ""William Jørgensen"", tilhørende Havnsø-Sejerø overfarten, Vestsjællands Amtskommune, bygget i 1966."
SuppekagerBouillonterninger, fremstillet omkring 1750-60 (eng.: portable soups)
SURSeafarers Union of Russia
SurreBinde, Bændsle. eng.: Lash, Seize
svSailing vessel
SvaberLang kost fremstillet af gammelt tovværk, anvendes til rengøring af dæk samt optørring af væske.
SvaberkaptajnDette kaldes den mand der er sat til at bevogte svaberne, at tørre dem og gøre dem rene når de er brugte, denne bestilling i et skib er undergivet en slags foragt, da svaberkaptajnen også må holde gallionen og vandhusene (nødtørfthuset) rene, derfor bruge
SvajLigge på svaj, dvs. at skibet ligger til ankers el. fortøjet i bøje, uden agterfortøjning. eng.: Swing at anchor
SvandsmesterFormanden for sjougerne paa et værft
SvanehalsMindre luftrør til en tank el. rum under dækket. Forbindelsesled mellem bom og mast. eng.: Goose neck
SvedekisteEn indretning, opsat paa et skibsværft, hvor planker og brædder krummes ved damp.
SvedekludTørklæde, som fyrbøderne tørrede ansigtet/kroppen med under arbejdet ved/på fyrpladsen. Senere anvendes svedeklud af alle, især kabyspersonalet.
SvigteAt svigte en mesan er at formindske den ved at lægge sejsinger om sejlet og gaffelen, hvorved den får en trekantet figur. Ordet står i forbindelse med at svøbe
Svigte sejl, sviggeSammensnøring af et i forvejen rebet sejl, således at det kun trækker med den ene ende af sejlet. Svigtede sejl bruges, når skibet ligger underdrejet i høj sø. Det svigtede sejl, især undermærssejlet, får skibet til at krænge, således at der bliver læ på
SvinebindeAt fastgøre noget, så det ikke kan røre sig. Fortøje et skib med 4 ankre
SvinebindeSvinebinde et skib er at fortøje det med 2 ankre til hver side for og 2 til hver side agter, saaledes at det ikke kan svaje.
SvinerygTræstykke oven på lønningen op mod forstævnen
SVKSøVærnsKommandoen
SVUSecure Vessel Unit, GPS-modtager/Inmarsat-C-transponder afgiver signaler til kontrolcentre i land, der automatisk opdatere enhedens position.
SværdSænkekøl til fladbundede fartøjer. De er hængt på begge sider af skibet, og kun det læ sværd er sænket ned. På mindre skibe kan sværdet være indfældet i kølen. Sænkekølen skal formindske afdriften.
SWShort wave, radiobølge
SWSouth West
SW.South West
SWADSalt water arrival draft
swadSalt water arrivel draft
SWATHEt fartøj af katamarantypen, hvor det meste af opdriften skabes af nedsænkede, torpedo-formede skrog. Kommandobro, motorrum og passagerkabiner er opbygget på en platform, der med slanke piller er forbundet med skrogene under vandet. Længde: 25-45 meter, f
SWDDSalt water departure draft
swlSafe working load, Statutory water level
SWLSafe Working Load
SWPSaskatchewan Wheat Pool, Canada
SySammenholde to parter f.eks. øjet i to wirer ved en smækker ende at lægge flere slag gennem begge øjer (naje sammen). eng.: Lash
SygekostHavregryn, viin og andre finere provisioner, der medgives til syges forpleining
SyledisFransk opfundet navigeringssystem, baseret på samme princip som Decca, Syledis-systemet har meget stor nøjagtighed, indenfor een meter. Anvendes i kystnære områder, havne, floder etc.
SytovReb, som trækkes, syes, gennem to øjer eller kovse for at forbinde disse. Bruges bl.a. til fastgøring af vant og barduner på mindre fartøjer.
SålenDet samme som Stråkøl, se dette
SætteSætte i søen - hugge eller duve, bevægelse omkring en tværskibsakse. eng.: Pitch
SætteskipperEn person som sættes istedet for en anden. Oprindelig hollandsk. Når skippere og købmænd gik iland, efter en længere rejse, kunne man sætte en skipper ind istedet for den faste skipper. En sætteskipper er begrænset i at føre skibe over en vis størrelse, t
SøbaggeEn muddermaskine, der arbeider med heste
SøbenGummistøvler
SøbondeDårlig sømand, slang
SødygtighedVikingerne havde deres egne søfartslove. Den såkaldte Gulatings lov definerede begrebet sødygtighed således: Hvis en enkelt mand på langfart kan holde vandet ude ved øsning, da er skibet helt sødygtigt.
Søe sygeEn slags qvalme med brækninger som landfolk almindelig faar naar de kommer paa søen og havet er oprørt, da de ikke kan taale bevægelsen af skibet.
SØFSøfartsstyrelsen
Søfarendes øerSamoa-øerne
Søfartens BibliotekOprettet i 1939 på initiativ af rederiet J.Lauritzen, udlåner bøger til danske besætninger.
SøfartsbogBog, som enhver søfarende sømand skal besidde; heri indføres oplysninger om hans værnepligtsforhold, på og afmønstringer, tjenesteforhold ombord o.lign. Indført ved i år 1861, afløste de såkaldte ""søpatent"" der redegjorde for den opsamlede sejltid.
SøfartsministerietDansk ministerium i 1929-35, derefter Handelsministeriet, hører idag under Industriministeriet (1995).
SøfitterRevner i hænderne af at arbejde med saltvandsvædet tovværk.
SøforhørEt forhør, afholdt under retslige former i forbindelse med en søforklering, især når der er grund til at formode, at strafansvar er pådraget ved begivenheden under søfart.
SøforklaringAfgives af kaptajnen for retten, såfremt noget er hændt på rejsen, f.eks. kollission, hvori reder, ladningsejer, assurandør har interesse, endvidere ved ulykkestilfælde med død til følge. eng.: (captain`s) Protest, extension of protest
SøkadetElev på søværnets officersskole, har rang af sergent
SøkortAfbilding af et sø/havområde, indeholdene forskellige oplysninger om områdets beskaffenhed.
SølovenLov nr. 56 af 1. april 1892 med senere ændringer, se nu lovbekendtgørelse nr. 163 af 12. maj 1967. Indeholder regler om skibes adgang til at sejle under dansk flag og om rederi, om skibsførernes pligter, om befragtning, havari og skade ved sammenstød, bjæ
Sømandens bønOh, du som har skabt og regere himmel, jord og hav og alt hvad det rummer. Vi takker dig, fordi du har skærmet dette skib og os, der er her ombord. Bevar os imod storm, uvejr, tåge, påsejling, grundstødning og alle farer. Lad vor rejse lykkelig fortsætte,
SømandsfajanceFajance hjembragt fra england i 1800-tallet, kander, skåle, krus med lustrede farver. Porcelænshundene forekommer altid parvis. Et par porcelænshunde i vindueskarmen, kunne markere om den søfarende var hjemme eller ude at sejle, ved at de vendte hovedet m
SømandsmissionEvangeliserede hjælpearbejde, blandt søfolk - institutionen Den Danske Sømandsmission, stiftet 1867, virker i danske og udenlandske havne, bl.a. gennem præster og ved oprettelse af sømandshjem og kirker.
SømandsorgelHarmonika
SømandspikMedisterpølse, slang
SømandsskatSærlig skat, der i henhold til lov nr. 83 af 31. mar. 1958 om sømandsskat svares af enhver sømand, der gør tjeneste på dansk skib i udenrigs (blå ringbind)- eller nærfart (gule ringbind). Opkrævning af sømandsskat påbegyndtes pr. 1. januar 1959. Sømandssk
SømilInternational sømil (the International nautical mil) pr. 1. juli 1954 : 6.076,1 feet (ca. 1.852 meter),eet minut af jorden storcikel, svarende til 0,99936 af en engelsk sømil. Engelsk sømil ( the UK nautical mile) = 6.080 feet, svarende til et længde - se
SømusSøpindsvin
SønæringsbevisBevis, der giver ret til at gøre tjeneste i visse funktioner på et skib.
Sønæringslov"Lov af 1916 om sønæring m.m.; senere afløst af lov af 1958 om skibes bemanding, se nu lovbekendtgørelse nr. 114 af 2.april 1965. Indeholder bl.a. regler om bemanding af lastskibe, passagerskibe og fiskefartøjer samt om sønæringsbeviser."
Søpatentse under Søfartsbog
SøpolitiEn tidligere afdeling af Københavns politi, oprettet 1941 og nedlagt i 1954, hvis opgave var at føre tilsyn med byens havneområde. Siden 1954 sortere havneområdet under de respektive politistationer.
SørøveriRetsstride voldshandlinger inden for den maritme sektor
SøstøvleTræskostøvle med lange skafter. Olietøjets bukseben surres fast uden på skafterne.
SøsækAndet ord for Køjesæk, se dette.
Søterritorium"Territorialfarvand; den del af havet, som ligger nærmest et lands kyster og dets nationale vande ( fjorde, bugter, havne) og hvorover staten udøver højhedsret, alene begrænset af passage-retten for andre staters skibe. Fra gammel tid gjorde de førende sø
SøventilAflukningshane på et gennemføringsbeslag i skroget, regulerer vandindtag el. - udslip. eng.: sea valve


 Udkik Copyright © 2019 Disclaimer