Udkik.dk
Home
Advertisements
Yacht Database
Naval Architects
Owner's Contacts
Brokers / Dealers
Crew/Yacht list
Links
Engines
Weather

Sign On / Edit
Sign Off

Colophon
Webmaster
Contact us
Feedback
FAQ

Maritime dictionary


Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
LFinland (gl. nationsbogstav)
l&dLoss and Damage
l&rLake & Rail
L.Ler
l.lys
L.D.DForkortelse (Lazy, Drunk and Disorderly) anført i søfolks papirer ved afmønstring, evnt. i søfartsbog, især udenlandske, se også V.G.
l.i.v.længde i vandlinien
l.o.a.length over all (længde overalt)
l.w.l.length water line (længde i vandlinien)
L/cLetter of Credit
laLos Angeles, Letter of Authority or Appointment
LaberSvag vind, af tysk: labber=slap eng.: Light wind
Laber kulingBetyder egentlig, kraftløs. Kuling i aftagende
LabsalveVedligeholde riggen med tjære el. maling. Dette arbejde foretoges før i tiden med klud i hånden, deraf navnet.
Lade/lasteport"En port agter og for, nede ved vandet, saa de coffardiskibe, som fare med trælast; igjennem disse porte indtages og udtages de træer, planker og bjelker, hvormed et saadant skib er ladet."
LademærkeEt ved lov paabudt mærke paa skibssiden for at angive den dybeste vandlinie, hvortil skibet maa laste. Det er anbragt i forskellig højde for sommer el. vinterfart, indskrænket fart el. atlanterhavsfart.
LAFTALatin America Free Trade Association
lakesGreat Lakes (USA/Canada) DE Store Søer
LandbriseEfter solnedgang afkøles landjorden hurtigere end vandet. Deved fremkommer en let brise fra land og et stykke ud på havet, hvis der ikke blæser en kraftigere vind.
LandgierSaaledes kaldes de gier, hvormed et skib krænges eller overhives, naar det skal kjølhales eller gjøres rent under vandet.
LandlovSkibsmandskabets tilladelse til at gå i land, naar fartøjet ligger i havn.
Lane meterA method of measuring the space capacity of ro/ro ships whereby each unit of space (linear meter) is represented by an area of deck 1.0 meter in lenght x 2.0 meters in width.
Langhalse"Smaa snegle, der sætter sig paa skibets bund, især hvis denne ikke er kobberforhudet; fra disse snegle voxe i nogle maaneder flere tommer lange trevler, der meget sinke skibets seilads. En træhud kan, naar skibet ikke kjølhales aarligt, af langhalse fort
LangsplejsningSammenføjning af to rebstykker, således at denne kan gå gennem en blok
LanternerNavigationslys eng.: Navigation lights
LapsalveBesmøre noget med tjære eller andet som bruges til beskyttelse af wire/tovværk mod vind og vejr. Som lapsalve bruges tjære, steenkulstjære, en blanding af linolie og tyk terpentin. Finsk tjære, saften fra birketræer, udvundet i en mile (ovn). se også Labs
LaringGammelt udtryk for svag vind, d.s.s. laber, se dette.
LASHLighter Aboard Ship, er baseret på, at hele lægtere transporteres ombord i skibet. Dette system er især anvendeligt, hvor for- og eftertransport af ladningen kan foregå med lægtere. f.eks. i bagland med et udviklet flodsystem- og kanalsystem. se også unde
Lashar(indisk) Fyrbøder el. matros på et skib
LastelinieOprindeligt ipfundet/indført af Samuel Plimsoll, Enland. Se: Lademærke
LastetøndeEt mål i vægt af 2000 pund (pund à 500 gr.)
latLatitude
LATLatitude
Lavere"At krydse; betyder egentlig at vinde luv, af hollandsk loveren."
LavtIkke for lavt, eller ikke lavere. Kommando til roret om ikke at komme længere fra vinden.
lavv.lavvande
laycanLaydays/cancelling
lblibra (pound)
LBLangBølge
lbpLenght between perpendiculars
lcLaycan, Last Cargo
lclLess than full containerload
lcl/fclMore than one shipper/one consignee
lcmLeast common multiple
LCULanding Craft Utility
ldLoad
ldgLoading
Leaguegl. eng. sømil: 5.565 meter, el. eng. vejmaal: 3 km., el. British miles: 4.828 meter, el. London miles: 4.572 meter
LeasingEn lejeaftale med en aftalt mindste lejetid, hvormed en erhvervsdrivende skaffer sig skibe, maskiner og inventar. Lejeren benævnes Lessee, mens udlejeren benævnes Lessor.
Ledefyr2 fyr overet, som holdes over èt, for at lede gennem snævre løb o.l.
LedingBetegnelse for værnepligtige i Danmark i Middelalderen. Riget var inddelt Skipæn, der stillede et skib, og disse igen i havne, der stillede en bevæbnet mand. Leding afløstes efterhånden af Ledingsskat, mens herremændene blev skattefri mod Ledingspligt.
LejderKlyverlejder, jagerlejder, stængestagslejder m.m. tov el. wire hvorpå noget kan hejses op eller ned, især de trekantede sejl mellem masterne og mellem fokkemast og bovspryd med klyver- og jagerbom. eng.: Stay
LejderEn tovstige med runde stokke eller brædder som trin, hænges ud over skibssiden naar man skal gaa ombord.
LejderTrappe, stige ombord på et skib. eng.: Ladder
LemmergatterLangskibs huller i bundstokkene for at give fri fart for Bilvandet (af gat=hul og engelsk Lumber, svært tømmer), det samme som sandspor.
LempeFlytte, især kul, ballast el. last.
LempejernAlmindelig ballastjern, der ligge saa de nemt kunne flyttes, og som bruges til at rette paa styrlastigheden, naar forbrug af vand og proviant har forandret den.
LempekjelderRummer, hvori lempejernene ligger.
Lentese toplente
LESLand Earth Station
LetEt skib er Let, når det ikke er på grund el. fortøjet, se også Lette. eng.: Aweigh, underway.
LetmatrosEn sømand, der er kendt med arbejdet i et sejlskib, men ikke fuldt uddannet matros.
LetteUnderforstået lette anker, hale ankeret op, bruges i søretten om et skib, der har kastet fortøjningerne eller kommet fri af grunden.
LevangDet ældre navn på en løibom
LevangEt slags pølse, der i ældre tider befæstedes om undermasten tæt under rakken, for at stoppe raaen, om borgen springer.
Levang(er)Det samme som en gulvskrubbe, og til samme brug. (Hollandsk oprindelse)
LeveBlafre, om et sejl der ikke står fuldt. eng.: Shiver
LFLow Frequency
LFLow Frequence
LFIlong flashing light (langt blink)
lg.længde
Lgd.længde, leading
Lgd.LtsLeading lights
lgf.længdeforandring
lhLower Hold
LHALocal Hour Angle (lokal timevinkel)
Li.lille
LIBALloyds Insurance Brokers Association
LidslineTrækkes gennem en række huller i et sejl, enten for at løbe rundt om mast eller andet rundholt eller rebning omkring det oprullede sejl.
Lieuegl. fransk distancemaal, een Marine Lieue = 5555,67 meter.
lifoLiner In Free Out, Last In First Out
Lift ON/Lift Off, LO/LOLastning og losning ved hjælp af kraner eller andet løfteudstyr, i modsætning til, at godset køres ombord som Roll On/Roll Off-skibene.
LigKant af sejl, som regel forstærket med påsyet reb, underlig, overlig, agterlig, mastelig, osv. Ordet lig er sproglig i slægt med latinske: ligare, at binde. eng.: Leech, boltrope
LiggeLigge an = kurs på kompasset Ligge på næsen/hælen (røven)= ligge for dybt for/agter Ligge på ret køl = uden slagside Ligge på svaj = at ligge til ankers Ligge på svaj = at ligge til ankers eller i bøje Ligge strømret = at have strømmen ret forind uanset v
LiggedageDen tid som skibsføreren er pligtig til at holde skibet rede til lastning el. losning uden godtgørelse, idet betalingen for liggedage er indesluttet i den stipulerede fragt. Til liggedage medregnes det ophold, som foraarsages ved skibets forhaling til and
Lime(jysk) Kost til farvandsafmærkning
LineTovværk under 12 mm i diameter. eng.: line
Liner TermsDe vilkår, under hvilke linierederierne transporterede gods, og hvorunder rederiet står for alle lastning- og losseomkostninger, skibets havneudgifter osv.
LiniedåbLøjer i anledning af skibets passage af ækvator. De personer, som ikke tidligere havde passeret ækvator, blev døbt og måtte ofte give et traktement for ikke at få for hård behandling ved optagelsecermonierne. Sejladsen i stillebæltet ved ækvator kunne god
LiniefartBetegnelse for regelmæssig trafik på bestemte havne. Eng.: Line-service
LiniekonferenceLinierederier i fart på samme rute, som i samarbejde regulere trafikudbud, fragtrater mv
LinieskibTremastet fuldrigget krigsskib med 2 lukkede batterier og tillige med kanoner på øverste dæk.
LISCOLithuanian Shipping Company
LITLitauen (gl. nationsbogstav)
LITTON MARINEAmerikansk Concern med hovedsæde i Charlotteville, Virginia, der i 1997 opkøber: Sperry Marine, C.Plath og Decca Marine, for at blive et verdensomspændende center for alt indenfor elektroniske Maritime hjælpemidler.
LivankerStort reserveanker
Liverpool houseDækshus indrettet til beboelse.
Liverpool pancakeøgenavn for beskøjt, se dette. Også kladet: pantiles = tagsten
LiverpoolerHurtig vask af kun ansigt og hænder.
lkg&bkgLeakage and Breakage
LKLLangeland-Kiel Linien
LKTLauritzen Kosan Tankers
llLoad Lines, Long Lenghts
LLLLow Location Light, lysstriber langs dørk, skot, bruges ved evakuering af passagere i fly/skibe, se også under IES.
LLMCLimitation of Liability for Maritime Claims
LloydVerdens største skibsforsikringsselskab er Lloyds of London, stiftet i 1688 og opkaldt efter Edward Lloyd, der ejede den meget populærer kaffebar, hvor redere og forsikringsagenter holdt til og indgik deres aftaler. Lloyd var en driftig forretningsmand, d
LLPLloyds of London Press, udgiver Ports of the World (håndbog).
LLVLaveste lavvande
LLWLower Low water
LLWLower Low water
lmcLloyds Machinery Certificate
LMSLaursen Marine Surveyors, dansk firma i Ebeltoft
LMTLocal mean Time (middelklokkeslettet om bord)
lmtLocal Mean Time
LNGLiquefied Natural Gas
LNG CarrierLiquified Natural Gas Carrier, tankskib til transport af flydende naturgas.
LO-LOLift On - Lift OFF, Load-On/Load Off
loaLenght overall, Letter of Appointment.
LoddeMåle vanddybde med et lod, se også tællelod. eng.: Sound by help of lead
LodebailleEt af lister balliedannet kar med aabninger i bunden, i denne baille opskyder sømanden lodninen, for at den kan være klar, naar den atter skal bruges.
LodsKaldes en kendt mand, hvis bestilling er at bringe skibe ind/ud af havne. (fra Dansk Søeordbog).
Lodse et skibDet er at bringe det igennem et for de ombordværende ubekendt sted.
LodsflagDansk flag med hvid kant, el. Internationale flag P T (1911) Idag anvendes signal G: Jeg ønsker lods. Når lodsen er ombord, sættes signalflag H: Jeg har lods ombord.
LodskudVanddybden, samt bundens beskaffenhed efter den i talgen på loddets ende siddende prøve.
LodslejderTovværkslejder med trætrin til brug når lodsen skal til/fra borde. eng.: Pilot ladder
LodsvæsenKaldes alt hvad der angår lodseriet og består i gode anordninger for lodserne, oplyste folk som har kundskab om det farvand de vil lodse på og dygtige både for disse folk at møde skibe i søen med.
LOFLondon Overseas Freightgroup
LOFLloyds Open Form
LOF90Lloyds Open Form (bjærgningskontrakt).
LogInstrument, hvorved skibets fart gennem vandet måles. Der skelnes imellem Håndloggen, Loggemaskinen eller den såkaldte Patentlog. Loggen menes opfundet af englænderen Lock, ca. 1570.
Log CarrierSkib indrettet specielt til transport af træstammer.
log.logvisning, logaritme
LogbogEt navn til skibets journal eller dagbog ført af kaptajnen. Heri indføres blandt andet, hvor lang tid man har sejlet på forskellige kurser og med hvor stor fart, således at man der ud fra kan skønne over skibets position, daglige begivenheder m.m.
LoggeAt trække en sømand i hyren.
LoggeMåle skibets fart ved hjælp af log, fartmåler i sømil. Eng.: Log
LoggerHollandsk Sejltrawlertype, flere ombygget til kystfragtskibe.
lohLoss of hire
loiLetter of Indemnity
longLongitude
Longtons1 longtons = 2240 lbs. = 1016 kg.
LOOPLouisiana Offshore Oil Port
LORANLong Range Navigation
Loran Clangtrækkende (800-2300 sømil) hyperbolsk navigationssystem
Loss of hireForsikringsform som dækker rederiets tidstab i forbindelse med havari
LosseAt udtage last af skibet. eng.: Unload, discharge
LOWLast open water
LoxodromKrum linie på jordoverfladen. Et skibs kurs er en Loxodrum, hvis det sejler med konstant kompasvisning, kaldes også for en kompaslinie.
lpgLiquefied Petroleum Gas
LPGse lpg.
LPG-CarrierLiquified Petroleum Gas-Carrier, tankskib til transport af flydende gas under tryk eller nedkølet eller kombination heraf.
LPLLauritzen Pacific Line
LRLloyds Register
LRLauritzen Reefers
LR-KlassenBetegnelse på B&W-bygget olietankere, Long Range
LRCCertifikat til betjening af maritime MF-, HF- og VHF-anlæg
LRFLodsReguleringsFonden
lrgLarge
ls, lpsLumpsum
LSCLive Stock Carrier
LSDLashed Secured Dunnaged
LSMLanding Ship Medium
LSMLloyds Ship Manager. (britisk tidskrift).
lstLocal Standard Time
LtLight (fyr)
LTLiner terms
lt.vLightVessel
ltaLong Term Agreement
ltbendsLiner Terms Both Ends
ltgeLighterage
LtsLight (fyr)
ltsLaytime Saved
Ludder"Bestaar af fiin bomuld, som udtrækkes i tykke væger, sammendreies lidet og koges et øieblik i 1,5 pot fransk brændeviin, hvori er opløst 5 lod meelkrud og 2,5 lod salpeter. Efter at være tørret inddrysses ludderen med meelkrud. Ludderen bruges ved flere
LuffeHollandsk, Styre nærmere til vindøjet (vindretningen), se også Luve
LuftVind, der er ikke meget luft, det lufter lidt
LuftplankerEre hele ranger (længder) foringsplanker (sidegarnering), der kune udtages, for at skaffe luft til skibets tømmer.
LuftpudefartøjEt fartøj, der anvender en luftpude til at holde skroget fri af vandoverfladen. Luftpuden opretholdes ved hjælp af et skørt omkring fartøjets bund. Længde 7 - 60 meter, fart 27 - 65 knob, rækkevidde 300 sømil. Eng.: Hoovercraft
Lugeåbning i skibets dæk, ned til lastrummet.
LugejernEn jernstang over lugen, hvormed den ved en hængelaas kan aflukkes.
Lukaf, LugarBoligrum til mandskabet, af spansk lugar, plads, rum. Oprindelig betegnelse for en afdeling på et skibs dæk, omgivet af sejldug, stemt for yngre officere der endnu ikke havde krav på et kammer.
Lumber-CarrierSkib til transport af tømmer.
LuntevagerenOmbord på skibene, et lille træhus foret med jernblik, hvor skibets altid tændte lunte opbevaredes.
Lutter, LevangerBørste el. skrubbe fremstillet af korte riskoste, til rengøring af skibsbunden i gl. dage, var skånsom overfor kalfatring(beg i bunden.
Luttre et skibRengøring af skibsbunden med lutter el. levanger.
LuvLuv side af skibet er den, som vender mod vinden, modsat læ side. At luve op (luffe) er at dreje skibet nærmere mod vindens retning. Det sker ved at dreje roret mod luv side (og rorpinden mod læ). hollandsk: loef, nedertysk: luuv
LuvartDen side der vender mod vinden, d.s.s. Luv, det modsatte af læ. Hollandsk: loefwaart eng.: Windward
LuveAt bringe skibet op/tæt til vinden. eng.: Luff (up).
LuvgerrigEt skibs tendens til uden rorpåvirkning at gå tættere til vinden. eng.: Carry weather helm.
LV.Lavvande
LWLow water
lwLow water
LWLong Wave
lwmLow Water Mark
lwostLow-water ordinary Spring Tide
lwrLower
LXLuxembourg (gl. nationsbogstav)
LYCNLaycan = Layday Cancelling Date
LYRALyngby Radio
LystøndeStore sømærker, paa oversiden forsynet med et stillads, i hvilket en stedsebrændende lanterne samt enten en klokke el. fløjte er anbragt.
LåringRundingen på hver side af agterstævnen og lige foran denne. eng.: Quater
Læ side, vender bort fra vinden
LæddikenLille rum i skibskisten, ca. 10 x 15 cm. med klaplåg, til opbevaring af sømandens småting, f.eks. pibe, bibel osv.
LægFladt, lavvandet
LægerDet samme ord som lav (oldnordisk logr, eng.: low, svensk: låg. Ikke lægere ! Kommando til roret: Ikke lavere
LæggerserEt stort vand fustage som indeholder 6 tønder vand. Bruges i gl. tid til opbevaring af vand.
LægterFladbundet pram.
LækageLæk, utærhed, hul i skibet/Fartøjet. eng.: Leak
Længde PPLængde mellem Perpendikulærerne, foreste perpendikulær er en lodret linie hvor stævnen møder vandlinien. Agterste perpendikulær er en lodret linie gennem rorstammen.
Længde-ExamenEn skjærpet styrmands-examen, hvortil udfordres kundskab i længde-observationer og deres beregning. Længdeeksamen = styrmandseksamen, 2.del, se også under Bredde- eksamen=styrmandseksamen, 1.del, ca. 1850-erne.
LængeEn lang tovstrop til at hejse fadegods om bord i
LænseVed hjælp af pumper at tømme en last el. tank for dens indhold. Løbe for vejret. Lænse for takkel og tov (uden sejl) vil sige, at man tager sø/vind agterind. eng.: Discharge, bail out (tømme en jolle) Run before the wind. Scud under bare poles.
Lænseportåbning i skanseklædningen (eller lønningen) hvorigennem vand på dækket kan løbe ud. En lem hindre vand i at løbe ind udefra.
LæsejlFiresidet sejl, som sattes uden for råsejlene. De brugtes med vinden mere eller mindre agten ind. Læsejl gik af brug i løbet af anden halvdel af 1800-årene.
LæstMål som skibe beregnes efter, den tages efter 4000 pund, skibet ammes derefter hvor mange læster det kan føre. se også Commercelæster.
LøbSnævert farvand
Løbende godsDe bevægelige tovværk, wirer og kæder i et skibs rigning, modsat den faststående del.
LøberDen tovende, som der skal hales i, f.eks. gieløber, losseløber osv.
LøftingenVikingehøvdingens plads i agterskibet.
LøjDoven, lad. Vinden løjer af
LøjbomStang af træ eller jern, hvorpå stagfokkens eller bomsejlsskødet kan løbe fra side til side af skibet. eng.: Horse, deckhorse
LøjeVinden løjer af, aftager
LøjertStrop el. øje, som indsyes i liget på et sejl, hvori forskellige tov gøres fast. Også de ringe ved hvilke f.eks. stagsejl glider op og ned ad stag eller stander.
LønningRækværk eller fortsættelse af skibssiden over dækket. Overkant af skanseklædning eng.: Rail on top of the bulwark.
LøseHal ind det løse ! Kommando om at hale netop så meget ind af et tov, trosse, at man, uden at hale det tot (stift) kan holde det klart.


 Udkik Copyright © 2019 Disclaimer