Udkik.dk
Home
Advertisements
Yacht Database
Naval Architects
Owner's Contacts
Brokers / Dealers
Crew/Yacht list
Links
Engines
Weather

Sign On / Edit
Sign Off

Colophon
Webmaster
Contact us
Feedback
FAQ

Maritime dictionary


Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
kKilo, knot
KStorbritanien (gl. nationsbogstav)
K-lineKawasaki Kisen Kaisha-Line
K.Kap, kirke, klippe
k.kurs, kilo (tusind)
K.E.H.Knud E. Hansen, verdenskendt tegnestue for skibsbygning, hovedsæde i Bredgade 75, København. Firmaet overtaget af Pelmatic i 1995, se også under navnet Pelmatic.
K/SKommanditselskab
KaKystAffutage
KAAustralia (gl. nationsbogstav)
KAKontreAdmiral
Kabel"Kabel el. kabeltov, det sværeste tov ombord; i sin tid, da skibene ikke havde ankerkæder, benyttet som ankertov. Afledes af latin: capulum, et tov, af capere, at gribe."
KabelgarnHampegarn, hvoraf der kan slås tovværk, kabeltov, af tre gange tre kabelgarn. Kabelgarn stammer fra gammelt tovværk og anvendes kun til mindre vigtige arbejder. eng.: Yarn, Seizing
KabelgarnAndet ord for dåsekød, i gl. dage, da dette var meget trevlet og farveløst.
KabellarmusFortykninger af skibsmandsgarn som lægges på ankertovet, imod hvilke kabellar - sejsinger stopper, når de tages om dette, for at hive det ind.
KabelleringEt smækkere tov af kabeltovet , som brugtes til at sy fast til dette ved hjælp af kabellarsejsinger under kabellarmusene, for at hive ankertovet hjem, da dette var for uhandleligt at vise omkring spillet.
KabellængdeEgentlig længde af en rulle svært tovværk. Dansk længdemål= een kabellængde = 100 favne = 188,312 meter. Med meterloven (i 1907) bestemtes det dog, at en kabellængde skulle være 1/10 sømil, dvs. 185,2 meter. eng.: Cable lenght = 120 fathoms or 240 yards (
KabelrummetOpbevaringsrum for wire, tovværk, blokke og andre dele af rigningen.
KabelslåetTovværk, hvor snoningerne ligger som den skrå streg i et S, det kaldes også venstreslået. eng.: Cable-laid rope
KabeltegnEn lille svaber, gjort af hvidt linegods, den bruges ved reengjøring i kahytten.
KabudsPids hætte/hue med øreklapper. Meget brugt hovedbeklædning af søfolk i sejlskibstidens begyndelse, 16-1700 tallet.
KabysKøkkenet på et skib, af plattysk kabuse = bræddeskur. I sejlskibe var kabyssen i regelen indrettet i et dækshus ved forreste mast. I små sejlskibe som jagter og galeaser kunne kabyssen blot være en lille kogeovn i lukafet forude under dæk. I maskindrevne
KabysbestikSladder og rygter af upaalidelig karakter, om bord på et skib.
KabysfedtFedt og tælle der svømmede ovenpå ved kogning/stegning, blev skummet af, kaldes: kabysfedt, (eng.: slush). Kunne smøres på brød, genbruges ved stegning, til kagefremstilling, se død hund, kunne også bruges til smøring af læder, master, blokke osv. Kabysfe
KadrejerHandelsmand, der sejler ud til forbisejlende eller opankrede skibe for at sælge proviant eller spiritus eventuelt som byttehandel.. Blev især drevet ved Helsingør, jvnf. Bumbåd. Portugisisk oprindelse: catraia el. catraio (lille fartøj med sejl el. årer).
KahytOrdet kahyt kommer af det franske cajut, der var betegnelsen for skibets soverum ombord i sejlkrigsskibene. En cajut var udelukkende forbeholdt officere. Ordet cajute (rønne) er fransk, sammenblandet med tysk hütte. eng.: cabin, fra latin: capanna=lille h
Kaie/kajeAt løfte enden af en raa, saa den ophører med at hænge horisontalt.
KajAnlægsplads for skibe. Fransk/Keltisk: quai
Kaje i kryds"Christian VI' reglement af 1743 befalede, at skibe skulle brase "" i kryds og pik"", ved sørgetider. At brase "" i kryds og pik"" vil sige, at ""kaje"" ræerne stykvis, stille dem skævt, således at f.eks. fokkemastens ræer hang ned med styrbords nokker, s
Kalfatre/kalfaktreKalfatre er at digte nåderne i et dæk og en skibsside ved med hammer og jern at drive værk ned i dem, efter at man har vækket dem, derefter åbnet dem med et sætjern eller en vækkeklamai, og derefter hælde dem over med flydende beg. Afledes af arabisk qala
KaltoppenToppen af en mast.
KalvEn tynd line (dugt), lagt inden i firslaaet tovværk, for at runde og udfylde det, naar det sammenslaaes. Bruges også om den line som bruges til at trense en trosse med. Trense (Ital.) = (trenza) rebfletning: eng.: Heart
KamelerPramme der passede langs skibssiden, fyldtes med vand, fastgjort med kæder, under skibets køl, hvorefter prammene (kamalerne) blev lænset og skibets dybgang mindsket/hævet.
KaMeWaKaMeWa, drivskrue til skibsbrug, fremstillet af Karlstads Mekaniske Werkstad, Sverige.
Kampskibalm. benævnelse paa et større krigsskib, som egner sig til at tage plads i kamplinien, der som oftest bestaar af de panserede skibe.
Kan.kanal
KanalKunstig vandvej, snart bygget, snart gravet i den hensigt at opnaa samfærdsel eller som ledning for vandtilførsel el. afvanding.
KantSætte sejl i kant, er at stille dem rigtigt i forhold til vinden, kant og klar, betyder: helt klar.
Kap Horn-feberAndet udtryk for søsyge.
KaperEt armeret skib, tilhørende private personer, hvilket af regjeringen er forsynet med et lovligt kaperbrev, og som krydser, for at bemægtige sig fjendtlig eiendom, til fordel for sit rhederi. I sammenligning med krigen til lands kan en kaper ansees som et
KaperbrevEn skriftlig tilladelse, der af regeringen udstedes i krigstid for et skib, til at krydse og bemægtige sig fjendtlig eiendom. Kaperbrevet indeholder iøvrigt betingelser og regulativerne, under hvilke kaperiet er tilladt.
KaplakEn part af fragten, som tilfalder kaptajnen. Det er et hollandsk ord som egentlig betyder tøj til en hue. På engelsk bruges betegnelsen Hatmoney. eng.: Hatmoney or. Primage.
KaplakEt tillæg af visse procenter til fragten, som i almindelighed tilfalder skipperen, skiønt undertiden rhederen forbeholder sig den. Hollandsk: kaplaken, egentlig tøj til en hue for at han skulle passe særlig godt på hans gods. Kaplak hedder i overensstemme
KaplodsningIsær ved Nyord Lodseri, lodsen fik, hvis han kom først til et fartøj, forlods halvdelen af lodsbetalingen, foruden den reglementeret delingspart. Ofte lå lodser langt til søs for at tjene ekstra på denne form for lodsning. Kaplodsning blev afskaffet 1879.
KappeHugge over, f.eks. tovværk eng.: cut
KapsejseKæntre, vælte omkuld, mulig en forvanskning af spansk cabezear, at falde forover. eng.: capsize
Kaptajn"Fører af et større handelsskib; for et mindre skib kaldes han skipper."
KarakterKendemærke på sejl og flag.
Kardansk ophængningTilstræber vandret eller lodret stilling uafhængig af skibets bevægelser.
KaserneskibI reglen et ældre udrangeret krigsskib, hvori værnepligtig mandskab kaserneres, inden det fordeles til udrustede skibe.
KaskiforsikringForsikring af skib med inventar, men ikke ladning.
KaskoforsikringForsikring af skibet med inventar, men ikke ladning. eng.: Hull insurance
Kast død mand overbord"Det døde legeme indsurres i en hængekøie, hvori er kommet vægt af kugler og knipler, hvorefter det lægges paa et bræt, som med enden hviler paa skibets reiling. Flag og vimpel heises; officerer og mandskab kaldes paa dækket, hvor de møde til parade; Præs
KasteblokBlok åben i den ene side, således at et reb hurtigt kan slås om skiven. eng.: Snatch block
Kat"Et strafferedskab, bestaaende af 9 strenge, 6- eller 9- garns line; paa hver streng ere 3 knuder og strengenes anden ende er sammeflettet til at skaft. Saavel straffen som instrumentet selv kaldes kat. Straffen gives paa den blottede ryg."
KatamaranEt fartøj med to skrog, der er forbundet med en overbygning, som er fri af havoverfladen. Længde 15 - 75 meter, fart 20-40 knob, rækkevidde: 750 sm.
KathalseSiges om et skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ej passende manøvre, hvorved det forsinkes og tiden løber bort, siges også om en matros til vejrs der ikke kan blive færdig med hvad han er sat til at udføre formedelst unyttig beskæftigelse
Katte et ankerDet er ved hjælp af katten (talje/hejseværk) at anker hejses op under kranbjælken.
KattenJernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med. Katløberen skæres mellem skiver i kranbjælken og katblokken.
Kavringældre dansk betegnelse for et lille hårdt bagt brød, egnet til længere sørejser. se også under: Skonrogger
KBBermuda (gl. nationsbogstav)
KBKortBølge. eng.: SW = Short Wave
KBABarbados (gl. nationsbogstav)
KCCanada (gl. nationsbogstav)
KCSKattegat Container Service, Finsk containerrederi med sejlads mellem århus og St. Petersborg.
KDKommandør
KDFKystDeFensionen
KDYKongelig Dansk Yachtklub
Keiperåretolle fastgjort til rælingen, på vikingskibe
KendingMan får Kending af land, når landet viser sig. eng.: Sight of land
KendingsbogstaverEt skibs særlige mærke for dets navn i den internationale håndbog. Kan bestå af tal og bogstaver. eng.: Signal letters
KendtmandEn slags lods der tages ombord i et skib, for at vejlede det på een eller anden kyst.
KFFiji (gl. nationsbogstav)
KfdSKrigsforsikringen for danske Skibe
KFSKøbenhavns Frihavns- og Stevedoreselskab
kgKilogram
KGHKongelig Grøndlandske Handel
KHHong Kong (gl. nationsbogstav)
kHzkilo Hertz
KICTKarachi International Container Terminal
KILKnud Ingemann Tyregod Larsen, København. Rederi med mellemstore fragt/tankskibe, med efternavn SIF i skibsnavnene. I folkemunde kladet: Knald i låget
KildenSiges om et skib/båd der har let til at kaste sig for sejl (ustabilt skib).
KimmingGrænselinien mellem den del af jorden, man kan se, og den del, man ikke kan se. Dens afstand forøges, jo højere man kommer til vejrs. eng.: Visible horizon
KimmingRundingen mellem skibssiden og kølplader/bund.
KindbarkKileformet træklods el. metalbeslag på mast, til fastgøring af vantene.
Kinerser-tørnTo-skiftet vagt, f.eks. 6 timer vagt, 6 timer fri, osv.
KinkeØje i tov el. wire, der fremkommer når bugterne ikke rettes ud efter deres bøjning. eng.: Kink
KippeHejse nationalflaget ned og op som hilsen, sædvanligvis 3 gange. Af oldnordisk: kippa, som betyder at nappe, rykke.
Kippe et ankerDet er efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken med røringen, da at hejse fligene op til fokkerøstet og hænge ankeret horisontalt.
KISKoordineringsudvalget Indenfor Søfart.
KistebænkPaa krigsskibenes banjerdæk staaer paa begger sider en rad kister, der passe indbyrdes og til skibets sider. De ere fordeelte til bakkerne, og kaldes derfor bakskister, for at mandskabet i dem kan gjemme deres tøi og mad. Kistebænkene ere kun krogede fast
KistebænkSømandens opbevaringskasse af personlige ejendele, ofte flot dekoreret med fine udskæringer, ofte af skibet. se også under: Davy Jones Locker
KistemadKaldes de madvarer, der gjemmes i kistebænkene. Den er enten levninger af rationen eller proviant, anskaffet for penge for at forbedre rationen.
KisteriEn ri (ri = bøjelig målestok) der er saa kort, at den kan ligge i en tømmerkiste.
KJJamaica (gl. nationsbogstav)
KKKommandørKaptajn
KKKenya (gl. nationsbogstav)
KKKKawasaki Kisen Kaisha (Japansk rederi).
KKLKaliningrad Key Line, ro-ro sejlads: Køge-Kaliningrad
KLKiel Lagerhaus
KLKaptajnLøjtnant
kl.klokken
Klabautermand"Skibsnisse, der iflg. overtroen er skibets hjælper og ven, så længe man retter sig efter ham; iflg. nogle beretninger varsler han storm og forlis. Klabautermanden banker på skibssiden med kalfatrehammeren for at advarer skibstømmeren om svage steder; Han
KlamaiEt svært sætjern paa et jernskaft. Den bruges til dermed at aabne naaderne, naar de skulle kalfartres, og til at inddrive værket med.
KlamaihammerEn svær træhammer, beslaaet med jernringe, med et langt skaft og ført med begge hænderne, der bruges til dermed at indslaae klamaien i naaddet.
Klamphuggergl. udtryk for en skibstømrer/tømrer der tilhukkede på øjemål, med sin skarøkse el. huløkse. se også Bræddebisse.
KlaphammerEn træhammer, der bruges ved kalfatring til at slaae med paa sæt eller rabatjern.
KlapløberReb gennem en enkeltskivet blok, der er fæstet til enden af løber (tov som forbinder to blokke).
KlareKlare op, rydde op, bringe i orden
Klare opBringe tovværk m.v. i orden. Opklaring af vejret.
KlareringVaretagelse af forskellige formaliteter og betaling af havneudgifter, toldomkostninger etc. i forbindelse med et skibs anløb af havn. Klarering varetages ofte af rederiets faste agenter i havnene, i andre tilfælde af agenter udpeget af befragteren.
Klart skibAt gøre skibet klart, især til kamp med kort varsel.
Klart skibEt signal til at gøre skibet færdigt til kamp
klf.klokkeforskellen
Klinkse klinkbygget
Klink-byggetFartøj hvis klædningsplanker er lagt over hinanden og sammenføjet med nagler, denne byggemetode anvendes mest på mindre fartøjer, denne byggemetode gjorde fartøjet stift og stærkt, man mener også fartøjerne havde gode sejlegenskaber. eng.: Clincher built.
KlinkbyggetKlædning overlapper hinanden, modsat kravelbygget kant mog kant.
KlinometerKrængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader.
KlipperstævnKonveks forstævn, der i Danmark fortrinsvis brugtes til større sejlskibe.
KloGaflen, der bærer et gaffelsejl. eng.: Jaws (of a gaff/ throat).
KloddeEn rund trækugle med hul igennem til at føre reb igennem.
KlofaldTovende hvormed gaflen hejses, anbragt i gaflens klo. eng.: Main or throat haleyard.
KlokketøndeSømærke(tønde), hvorpaa der er anbragt en klokke, for at finde sømærket i taage, tønden/klokken bevæger sig ved hjælp af bølgerne.
KlosTæt op ad. eng.: close
KlydsLeje på lønning eller hul i skibssiden nær stævnen til ankerkæde eller fortøjning, af hollandsk kluis (latin: clausus=lukke). Hullet i skibssiden blev ofte lukket med en prop, når skibet var til søs. Eng.: Hawse hole and pipe (for anker) Fairleads (for to
KlydspropperRunde trækugler til at lukke klyds med.
KlyverForsejlet uden for skibets forstævn.
KlyverbomForlængelse af bovsprydet.
KlådeKlods med hul i, gennem hvilket der farer en ende. se også Klodde
KlædeBevikle f.eks. tovværk med garn
KlædekølleKlædekølle, hammerlignende redskab til at stramme garnet med under klædningen af tov/wire, for at beskytte det. eng.: Serve
kmkilometer
KMARKværner Marine, norsk
KmclKommercelæst, 1 kommercelæst=5200 pund= 2 nettoregistertons
kmd.kimingsdalen
KMSKort og Matrikelstyrelsen, udsteder kort, herunder søkort.
knknob
kn, ktse knob.
KnaberFirkantede træstykker, der benyttes midlertidig til fastgørelse af planker ved skibsbygning.
KnageI forlængelse af rattets radier er der i dets omkreds anbragt knager, hvormed rorgængeren drejer rattet. En knage til styrbord el. bagbord, betyder en ubetydelig drejning på rattet i den beordrede retning.
KnibeKnibe til vinden er at lægge så nær vinden som muligt.
KnobMål på skibets fart, ved 1 knob sejles 1852 meter (een sømil) på en time. eng.: knot=mile per hour.
KnobLængdemaal, een knob paa logline er 7 favne, se logline.
KnobStik, knuder. eng.: knot, hitch, bend
KobleKoble, tælle sammen ved bestikregning
KobryggenDækket, langs skibets sider, imellem stor- og fokkemasten
Kodans bølgeLatinsk ord for: Østersøen, se også: Sinus Codanus og Codanus
Koffardi(nytysk e. år 1500) Kopfardie= kopvart=køb+vart=fart, på handelsskibe i danmark anvendes ordet: koffardiskib.
Koffardi"Ordet ""koffardi"", der betyder ""handelsskib"", har vi fået fra Holland, hvor det staves: koopfardije, koop betyder: køb. Og anden del af ordet kommer af ""vart"", der betyder fart."
KoffardiskibHandelsskib der sejler med fragt og el. passagere. eng.: Merchantship
KofferdamSeparat tank/afsnit i mellem 2 tanke, f.eks. i mellem fv. /olietanke o.l.
KofilnagleKofilnagle, 30-40 cm. lange stænger af træ, jern el. messing, som sættes halvt ned i et hul i en naglebænk, således at et reb kan fastgøres om naglen. På latin betyder clavicula : en lille nagle. eng.: Belaying pin
KogehusHus på havn indrettet til madlavning, når der var forbud mod brug af åben ild ombord i skibene.
KoggeGammel betegnelse til et sejlskib, også brugt om engelske slæbedamper.
Kollisionsskod"Det forreste tværskibsskod i skibet, gaar fra bunden til øverste dæk; det skal være vandtæt og derved forhindre, at vandet løber ind i skibet, hvis den forreste del beskadiges, p.g.a. sammenstød med andet skib e.l."
Kombinationstonnagese OBO-tanker
KommissionMæglerens bruttofortjeneste
KompaskortPortolaner, se dette, ældre søkort hvor kompasroser/streger er påtrykt, således at man kunne styre efter disse linier for at finde frem over havene.
KondemneringRetslig beslutning om, at det ikke kan betale sig at istandsætte et beskadiget skib. eng.: Condemnation.
Konebaadeskimoisk fartøj til flere personer, 6-8 kvinder, længde ca. 10 m. br. ca. 1,5 m., bygget paa træskellet, overtrukket med sælskind.
Kongens kvarterPå krigsskibe, vagtmandskabet på styrbord side, se også Dronningens kvarter.
KongepumpeSaaledes kaldes slagpumperne i de store skibe (1856)
KongeslagEn slags kølle, hvor hoved/skaft er sammensurret af reb.
KonnossomentFragtaftale med stort set samme funktion som Certepartiet. Konnossomentet kan omsættes, dvs. det er et værdipapir hvormed ihændehaveren kan sælge lasten.
Konsekutive rejserEt bestemt antal enkeltrejser, som udføres efter hinanden efter aftale med befragteren.
KontrabasStøttereb til rå under storm.
KontrakterDenne slutningsform bliver mere og mere aktuelt indenfor transport af især bulklaster. Rederiet tager sig af alle opgaver i forbindelse med lasterne som ved rejser i løs fart. Dog er der aftalt et lastkvantum, som skal transporteres over en aftalt periode
Kontreadmiral"Næsthøjeste charge i Orlogsmarinen; anvendes som chef for Eskadrer og Orlogsværftet. I Danmark findes 2 kontreadmiraler (1911)."
Kor.koral
KordelEt reb er sammenslået af tre el. flere kordeler. eng.: strand
korr.korrektion
Korresponderende rederLeder af et partsrederi, der har den daglige ledelse af rederiets forretninger efter sølovens bestemmelser.
KorrosionNedbrydning af metal under indflydelse af f.eks. luftens ilt el. vand
Korsaritaliensk: Sørøver
kosKilos
KostSømærke, sideafmærkning med 1,2 el. 3 riskoste, der kan vende op el. ned.
KOTCKuwait Oil Tanker Company
KousJernring med en skølp (fals) til indbinding i et tov el. wire
KovendeVende skibet med vinden. Sejlskibe med ræer havde i høj sø svært ved at vende mod vinden. eng.: Veer
Kovsse under kous
Koøie"Et cirkelrundt glas, fladt og blankt paa den ene side, men mat, og toppet, næsten som en halvkugle, paa den anden side; det nedhugges i et dæk for at bringe lysning ned i et kammer eller paa banjen. Set nede fra, synes koøiet at have form som et koøie, d
KPPapua New Guinea (gl. nationsbogstav)
KPKorporal
kpkilopond
kphKilometres per hour
KPIKesatuan Pelant Indonesia (sømandsforbund).
Kr.kridt
KragejolleKlinkbygget sejlbaad, spids i begge ender og ret fyldig.
KrajertEt skib med master og stænger i et stykke træ, almindelig galeaserigget
KramkisteAndet ord for Slopkiste
KranbjælkeBjælke i begge sider nær forstævnen, rækker ud over skibssiden, med skivgat (hvori katten løber) i yderenden til ophængning af anker.
KrapKort, stejl, krap sø eng.: Choppy sea
Krapsøse krap
Kravelse Kravelbygget
KravelbyggetSkibe hvis klædning i almindelighed støder mod hinanden, modsat klinkbygget, se klinkbygget. eng.: Carvel built.
KrejlerHandelsfolk, især fra Limfjordsområdet, der sejlede rundt til produktionsstederne af fødevarer, pottemagervarer, træsko, kramgods osv., som de solgte til folk der boede langs fjorden. se også under: Kadrejer
Krigen, på et skibKrigen kaldes det træ der forener kølen og forstævnen med hinanden. Oldnordisk: krikr, bøjning, bugt, krumning.
KronometerUr med nøjagtig gang, uafhængig af skibets bevægelser og temperatur- svingninger, tillader bestemmelse af skibets position øst/vest ved at måle solen el. stjerners højde på himlen, på et bestemt tidspunkt. Først brugbare kronometer fremstillet år 1749, af
KrumholtSkibstømmer, hvis form naturligt følger skibsformen.
KrydsmastDen agterste mast i et fuldrigget skib (med ræer på alle master), den 3. mast i firemastet bark.
KrysAnvendes om alt gods og alle sejl som hører til krystoppen eller mesanmasten.
KrængeVindens pres der får skibet til at hælde til den ene side.
KrøbbelspilSpil der drejes med håndsving, især brugt som lossespil.
KSSingapore (gl. nationsbogstav)
KSKonstabel
KSBSKalundborg Supply Boat Service
KSEKværner Ships Equipment
ktKilo tons
KTTrinidad and Tobago (gl. nationsbogstav)
KTMKeel to Top of Mast
Kubik"Et tørlastskibs kubikindhold måles i andet end BT og Nrt. ""Bale capacity"" angiver rumfanget af de lastrum, der er til rådighed under dæk, når ladningen består af sække, baller eller kasser, idet uanvendeligt rumfang ved bjælker, spanter og i spidse hjø
KufKuf er betegnelsen for en del hollandske skibe der med forskellig rigning snart som tjalk el. galease, snart som skonnert, brik el. bark, har samme typiske skrog, rundgattet, fladbundet, meget fyldig i boven, forsynet med sværd og med roret agten for hækk
KuglerammeTræramme langs lugekarmene, og i borde imellem kanonerne, hvori en rad kugler lægges, for at have ved haanden.
Kul(d)seilEt sammensyet seil, der tjener til at bringe frisk luft ned i skibet.
KulenBatteridækket imellem stor- og fokkemasten, der er aabent eller tildeels bedækket med ristværk. Ligger imellem styrbord og bagbord kobrygge.
kulm.kulmination
KummefryserSlang, Glasfiberbåde, se også Pulverkrydser, yoghurtbæger
KummerdagKødløs dag ombord på skibe. (eng.: Banyans days, se dette)
KursVinklen mellem meridianen (nord-sydlinien) og skibets langskibslinie. Kursen kan være retvisende, misvisende, devierende, beholdne sejlet og styret. eng.: Course (heading)
KVBritiske Vestindiske Øer (gl. nationsbogstav)
Kvajle op / Rinke opLægge tovværk el. wirer i ring , altid med uret (højre om).
KvartermesterPå større dampskibe blev nogle matroser udnævnt til arbejdsledere under en af styrmændene. Kvartermesteren blev anvendt som rorgænger og havde kommando over hver sin redningsbåd.
KvartmilKvartmil = 1 sømil = 1852 meter
KvejlSamling af bugter af tov el. wire eng.: coil
KvlKonstruktionsvandlinien
KvældsvagtVagten om bord fra 12 middag til 4 eftermiddag.
KværkenPå gaffelsejlet hedder det inderste hjørne mellem gaffelliget og masteliget for Kværken. eng.: Throat
kWkilo Watt
KwKilowatt ( 1 hk. = 0,736 kW).
kWhkilo Watt hour
KZNew Zealand (gl. nationsbogstav)
KællingenKølsvinets benævnelse i Vikingtiden, se også kølsvin.
KødbøjeKødbøje er fremstillet af smalle tøndestaver med åbninger imellem, heri anbragte man kødet ser så slæbte efter skibet en hel dag eller længere, for at udvaske saltlagen i kødet.
KøitekandeDet ældre navn paa de af mandskabet brugte ølkander.
KøjeSkibsseng på et skib. Fra latinsk: cavea= en hule, kom til Danmark fra Tyskland: koje og Holl.: kooi. I 1599 findes skriften: cubile nauticum, lectulus nautae = skibsseng, søfolks seng.
KøjesækLærredspose el. sæk, brugt af sømands til hans personlige ejendele, køjesækken var afløser for sømandens skibskiste, se også: søsæk.
Køl"Betegnelsen ""køl"" kommer af det oldnordiske ""kjolr"", som oprindeligt betød ""bjergryg"" og i øvrigt betegnede noget, der var krummet."
KølhaleKrænge skibet, således at man kan skrabe, male og reparere skibets bund, bruges også i overført betydning om maling af et skib på bedding eller i tørdok.
KølhaleHale en mand under skibsbunden med liner, en form for afstraffelse, der er kendt fra de ældste tider.
KølsprængtEt skib bærer bedre oppe midtskibs end ved stævnene. Får et skib lov til at ligge tomt i længere tid uden ballst midstskibs, kan stævnene synke i forhold til resten af skibet, der derved bliver kølsprængt.
KølsvinTræstykke gående fra for til agter liggende over spanterne, boltet til kølen. Øgede skibets styrke langskibs og modvirkede kølsprængning. se også under Kællingen.
KølvandStribe der er i forlængelse af køllinjen, fremkommer i vandets overflade, ved skibets fremdrift.


 Udkik Copyright © 2017 Disclaimer