Udkik.dk
Home
Advertisements
Yacht Database
Naval Architects
Owner's Contacts
Brokers / Dealers
Crew/Yacht list
Links
Engines
Weather

Sign On / Edit
Sign Off

Colophon
Webmaster
Contact us
Feedback
FAQ

Maritime dictionary


Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
BBelgium (gl. nationsbogstav)
BBlack
B & KBrix & Kamp, dansk maritim rådgivning, ålborg
b to bBoth to blame (collision clause)
B&WBurmeister & Wain, København ( spøgende: Brok & Wirvar)
B.bugt
b.blød
b.d.s.Brokers daily statement
b/dBar draught, Bankers draft, Barrels per day
b/eBill of exchange, Bill of entry (customs)
b/fBrought forward
b/hBill of Health, Bordeaux/Hamburg range of port, Barrels per hour
b/pBill payable, Between perpendiculars, Brake power
b4Before
baBritish Admiralty, Buenos Aires, bale (capacity of vessel).
BABahamas (gl. nationsbogstav)
Baad"Navnet paa et mindre, ikke videre dybtgaaende fartøj. En baad kan være aaben (uden dæk) have halvdæk el. dæk, og kan være Robaad, Sejlbaad, dampbaad el. motorbaad. Paa større skibe er der flere baade, der bærer forsk. navne, f.eks.: barkas, chalup, gig e
BaadsmandI marinen en højere grad blandt matrosunderofficerene. Paa handelsskibe er baadsmanden en førstemand blandt matroserne, han har opsyn med skibets forraad af redskaber, tovværk, garn, blokke, osv.
BaadsmandsgasterDe bedste matroser i skibet, saasom skamfilingsgaster, klyvergaster, m.fl.
BaaslapperEn udfyldning af træ, langs begge sider af forstævnen mod beskadigelse af is, hvorfor de kun brugtes af Grønlands- og hvalrosfangere. Baaslapper er ofte kun en forlængelse og fortykkelse af skibets barkholter over forstævnen.
BACBergsøe Anti Corrosion, fremstiller zinkanoder til skibe
BACATBarge Catamaran (startet af G.Drøshe i Rudkøbing 1970-erne)
badskjærGammel dansk benævnelse på en skibslæge.
bafBunkers Adjustment Factor. A fuel surcharge expressed as a percentage added or subtracted from the freight amount, reflecting the movement in the market place price for bunkers.
bagbordVenstre side af skibet, set mod stævnen. Afmærket med rød lanterne. eng.: Port side - shows red light. Se også: Styrbord
bagbord vagtBagbords vagt ledes af 1. styrmanden (overstyrmanden).
BAHOThe British Admiralty Hydrographic Office
bakDet højere parti op mod et skibs forstævn. Herunder var i ældre skibe opholdsrum for mandskabet. eng.: forecastle
bakkeMandskabet på et krigsskib er deelt i bakker paa 8 mand, der spise og sove paa eet sted i skibet.
bakkeSpisetallerken, tidligere spiste flere af samme fad. Bakke op: servere.
bakkeMere el. mindre at standse et skibs fart og give det en tilbagegående bevægelse.
bakkeEt rundt kar, liig en mælkebøtte, hvori mandskabet faar deres søbemad, og af hvilke der hører to til en bakkes mandskab. Den er bestemt til 5 mand, men er da saa fuld, saa den let kan spildes, hvorfor og den nye bakkeinddeling gjøres med 8 mand, hvorved k
bakke fyretDæmpe ilden under kedlerne (fyrene) ved at skuffe kul over og stænge for trækken.
bakke opServere. eng.: serve up
bakke sejlAt tvinge sejlet mod vinden, så det fylder på den forkerte side, og får stævnen til at dreje væk fra vinden, eller båden til at bakke.
bakkejungeI hver bakke sættes 1 á 2 drenge, hvis bestilling er, at hente maden fra kokken, holde bakkerne rene, og naar baksfolkene have spist, da at gjøre rent paa det sted hvor de have siddet.
bakkekammeraterDe folk, som hører til samme bakke.
bakkenSkibets overbygning forude, nær stævnen. eng.: forecastle
bakspladsDet sted i skibet, der er anviist enhver bakke til at ophænge deres køijer og holdes deres maaltider, naar veiret hindre at gjøre dette paa øverste dæk.
bakstørnOpvask, rengøring. eng.: washing up, dishwashing (forecastle duties, be peggy).
balBalance, ved optælling af tally mv.
ballastRegulerbar vægt, der tjener til at give skibet størst mulig sødygtighed. Tidligere anvendtes sand, sten el. jern. I dag i reglen vand i bundtanke/sidetanke. At et skib sejler i ballast betyder, at det fragtmæssigt sejler tomt. Ballast (plattysk): Bal = sl
ballastportEn port paa siden af et handelsskib, hvorigennem ballasten ind- og udtages. Denne port surres og kalfatres omhyggeligt, inden skibet indtager sin ladning, eller gar til søs.
ballastpramEn pram, der fører ballast til skibet. Den er amet (ammet) for betalingens skyld.
BaltimeTime Charter Party
BAMBundesanstalt für Materialforschung und Prüfung
bananjagerHurtigsejlende køle/frugtskib
banjeUnderste dæk i orlogsskibe, mandskabets ophold nede om læ. Oprindelse fra Italiensk ord: Bagno, der betød bad, men overført betegnet et fængsel for galajslaver.
bankestokEn gammel dansk benævnelse paa en stabel- eller slæbebedding
Banyan days (eng.)Kødløs dag om bord på skibe. Kommer fra hindu-ordet: banyan, der henviser til at Banyanerne=hindukøbmænd, der ikke spiste kød. Se også under: kummerdag
bar.barometerstand
bardunWire el. stag der forstøtter mast agterefter og til siden. eng.: backstay
bareboat, BB"Rederiet udlejer det ""nøgne"" skib, uden mandskab for en vis periode - som regel en længere periode. Det påhviler befragteren at bemande og i det hele taget drive skibet, og rederiet har ikke anden forpligtigelse end den, der ligger i at klare afdrag og
barkSejlskib med 3,4 el. 5 master. På agterste føres kun bomsejl, på de andre råsejl
barkasseDen største af skibsbådene på et orlogsskib. Fører fra 12 til 24 årer. Bruges nu kun om mindre dampbåd (dampbarkasse).
barkede sejlBaade og mindre skibe have undertiden deres sejl dyppede i et afkog af bark, hvorved de bliver tættere og faae en rød farve, samt bevares for jordslag.
barkentineBark, der kun har råsejl på foreste mast, tremastet skonnertbrig.
barkholtUdenbords klædning på skibe, områderne benævnes range og angiver hver sit bestemte område af skibssiden.
barkmastDen bageste mast paa et tremastet skib, som derefter kaldes barkskib. Den er mindre end de andre og har intet mærs, men vel en saling og stang, paa hvilken kan føres et gaffeltopseil.
barkuunEt svært egespir, 5 á 6 alen langt og 4 á 6 tommer i firkant.
barlows-pladeEn zinkplade, der, ved at befæstes til styrekompasset, slukde modarbeide localattractionen.
barmHjørnet af et sejl, hals, fald, nok og skødebarm
barometer,søDets construction varierer fra de almindelige ved, at glasrøret ei er lige tykt overalt, men dets diameter er fra 2/100 til 4/10 tomme, for at giøre qviksølvet mere støt ved skibets bevægelser. For altid at være lodret hænger det i dobbelt balance.
barrateriForsætlig pligtovertrædelse fra mandskabets eller skipperens side til skade for Reder eller ladningsejer.
barreBarre kaldes en banke når den ligger ud for strømførende sejlløb, flod, fjord,å.
basFormand, Bedstemand, afledes af hollandsk: baas
bastingageDe opstaaende støtter og den dertil befæstede lønning ovenfor dækket rundt om et handelsskib. Det samme som skandseklædning.
bastingageSkanseklædning
bastingageKan også være tværskibsskodder paa slaveskibe, der da ere forsynede med skydehuller, saa mandskabet bagved disse kan forsvare sig mod overrumpling.
bavian (vagt)Person der vogter over et fartøj, i nyere tid vagtmanden i weekenden. Især bådvagt med skib til ankers, virker som bådmand når folk hentes og bringes fra land/skib.
baxeEr med haandspade el. desl. at flytte svære legemer
baxebomEn svær haandspade til dette brug. Den er rund i den ene og firkantet i den anden ende. Dens længde er 8 á 10 fod og i kant er den 4 tommer.
bbBallast bonus, back to back, bulbows bow, break bulk, Bahia Blanca, below bridges el. bill book.
bb.bagbord
bbbBefore Breaking Bulk
bbfnbye bye for now
bblBarrel
bcBulk carrier, British Columbia
BCSub-Committee on Bulk Cargoes and Containers (IMO)
BCHSub-Committee on Bulk Chemivals (IMO)
BCLBaltic Container Line
BCRBow Crossing Range
BCTBow Crossing Time
bd ft.Board foot (timber)
bd.bund
bdiBoth days inclusive
bdlsBundles
beBoth ends
beachcombersGået på stranden, tigget føden og sovet ude. For nogle sømænd hørte beachen til de oplevelser, som de helst skulle have med hjem fra sydamerika, også et romantisk litterært motiv, der stadig er brugeligt.
beamMax. bredde af et skib
beckerrorEt ordinært ror hvorpå der på dette rors agterkant er påhæftet en ekstra flap, der øger sin stilling i forhold til det ordinære rors bevægelser.
beddingStøttekonstruktion på skibsværft, hvorpå skibene bygges eller hales på land for reparation. (holl. ord) eng.: slipway
bedstemandPaa smaaskibe, der ingen styrmand har, kaldes den bedste matros saaledes.
befragtere"Ofte den ladningsejer, som ""lejer"" (befragter) skibet. Tillige betegnelsen på de virksomheder eller personer, som driver forretning med befragtning."
befragtningIndgåelse af kontrakter om forsendelse af varer med skib. eng.: Charter
BEGBegrænset certifikat som radiotelefonist
begSort harpikagtig tætningsmiddel, fremstillet af rødder fra fyrretræer. Anvendes især ved påsmøring efter endt kalfatring.
begsyderenManden der smelter/påfører beg
behBasis empty holds
beh.beholdne
beholdne kursDen retning (eller fart) som skibet faktisk kommer frem over grunden.
BEIBanque Europèenne d'Investment
bekendt mandMand der uden at være lods, antages til hjælp ved et skibs navigering i et farvand, hvormed han er særlig kendt. (se også Kendt mand).
beknebAt sætte/komme i bekneb - forhindret i at bevæge sig frit, f.eks. fastkilet tovværk. eng.: jam
bekvemmelighedsflagLand, som tillader registrering af udenlandsk ejede skibe i ubegrænset omfang og som har begrænset eller ingen sikkerhedsmæssig eller valutarisk kontrol med nationens handelsflåde.
bell.Fog bell
BEMBoundary Element Metode, ang. propellerblades idealisering efter deres faktiske geometri.
bergensjolleKlinkbygget, spidsgattet jolle
beskøjterSkibsbrød bagt af hvede - eller rugmel uden salttilsætning; de tørres grundig. Beskøjter danner haarde, fingertykke, gerne runde, flade kager, der kan holde sig meget længe. eng.: Biscuit. Se også under: Kavringer
best.bestikket
bestikTage bestik, beregne skibets plads på havet ved hjælp af kompas, log, afdrift, strøm og udsejlet distance (log). eng.: dead reckoning.
bestiklukafArbejdsrum beregnet til udregning af skibets position, m.m. eng.: chartroom
bestikseddelVed et eetmåls bestikberegning, nedskriver styrmanden positionen på en seddel (bestikseddel), denne seddel overdrages til skibschefen.
besætEt skib er kommet i besæt, når det er klemt inde mellem isflager, så det ikke haves under kommando.
bfcBaltimore form C (charter party)
BFIBaltic Freight Index
BFOBeat-Frequency-Oscillator
bgdbagged
BGTBaltic Gate Terminal, området ved Stignæs dybvandspier
BHBahrain (gl. nationsbogstav)
bhdBulkhead
BHKBremsehestekræfter, mål for maskineriets effekt. En nyere betegnelse for effekten er kW (tusinde watt - 1 hk svarer til 736 watt - 0,736 kw) Bhp er den tilsvarende eng. betegnelse: brakehorsepower.
bhpBrakehorsepower
biDreje under for stormsejl, lægge skibet for små sejl i stormvejr
bi bibye bye
BIACBusiness and Industry Advisory Committee
BICCBureau International Freight des Chambers de Commerce
bidevindSejle tæt op til vinden. For råsejlere 6 streger til vinden (68grader), gaffel og sprydsejlere, ca.4 streger ( 45grader). eng.: Close hauled, by the wind, full and by the wind.
bidevindsejlerSlægt af blæregoplernes orden, driver rundt paa oceanerne, baaret af en sæk, fyldt med luft. Sækken er saa stor som et barnehoved, men langstrakt og pæreformet. Har lange fangarme som er stærkt brændende. Kaldes også for: Portugisere el. Spanske orlogsmæn
biegatRund fladagtig træklods med et el. to huller, og en fuge rundt omkring til indfatning af tovværk. Bruges i takkelagen i et sejlskib.
BIFABritish International Freight Assiciation
BiffexBaltic International Freight Futures Exchange. Terminsmarked for tørlastfragter.
bigjelder(bigæld)Differente smaa udgifter. En post i mæglerregninger over skibsafgifter.
bilbrevBygningsattest fra et værft, mht. et skibs bygning, om hvor og hvorfor hvis regning et skib er bygget, tillige skibets mål, drægtighed og art. (lov om reg. af skibe 1.4.1892 § 14)
bileEn bred økse
bilfærdigtOm et skib, naar det var færdigt fra skibsbygmesterens haand med alle nagelfaste genstande, ror, master, spryd og rundholter mv., saaledes at rigningen kunde begynde.
Bill of Lading, b/lKonnossement, fragtbrev
billedet på et skibKaldes den figur som et skib bærer forude (gallionsfigur) almindelig indrettes dette billede til at passe efter skibets navn.
bilvandLastvandet, grundvandet i skibet, stammer fra ordet bælg. Stanken fra det rådne vand i ældre tider, da pumperne ikke kunne pumpe alt vandet ud, var en af de hyppigeste sygdomsårsager om bord.
BIMCOThe Baltic and International Maritime Council
bingerFaste kister i skibet, indrettes til opbevarelse af gryn, ærter osv.
BipodmastAndet navn for A-mast, selvstagende mastesystem.
BISBank of International Settlement
BISCOBritish Iron and Steel Cooperation
Bj.bjerg, bjergkæde
BjergemaskineEn indretning, der hænger agter paa skibet og kastes i vandet, naar en mand falder over bord, for at han kan holde fast paa den, indtil han bjerges ved en baad fra skibet. Den er indrettet med et fyrværkeri saa den om natten kan findes. Ved at lade bjerge
BjælkebugtDækkets bue i tværskibs retning. Dækket er højest på midten, for at vandet kan løbe af og for at give skroget styrke. Eng.: Camber (of the deck), round up of the beam.
BjærgeBjærge sejl (tage sejlet ned), mennesker (redde), gods (redde) osv.
BjærgelønDen som bjærger et skib, der befinder sig i en farefuld stilling, dets ladning eller noget, der hører skibet til, har ret til en godtgørelse, der, hvis parterne ikke kan enes om dens størrelse, er at fastsætte af retten.
BjærgemærsRedningsbøje el. redningskrans, kan have lys,flag el. røgsignal. eng.: Lifebouy
BjærgningArbejde paa søen for at redde menneskeliv, skib el. ladning.
Bjørnen"En stor måtte, dannet som en kasse, hvori der lægges vægt; i hjørnerne ere touge, og ved at hale frem og tilbage i disse, skures dækket. Kan også være en stor sten som trækkes frem og tilbage over dækket for at rense dette."
BjørnenHullet i gillingen, gjennem hvilket rorets overdel viser ind i skibet. Dette hul er omgivet med en dobbelt pose. I handelsskibe kaldes dette hul, med beklædning, rorkisten.
Bjørnen el. BjørnegangenDet indvendige hul i mærset omkring toppen af masten. De to åbninger på siderne kaldes Soldaterhullet for at håne de frygtsomme ubefarne, der foretrækker at gå herigennem når de skal til vejrs, i stedet for at entre ad pyttingsvantet.
Bk.båke
BLBrasil (gl. nationsbogstav)
bl.blå
BlafEt vindpust
BlasballerneDe to stykker træ, på hver side af stævnen, agten for gallionsfiguren, virker som en slags bølgebryder under bovsprydet.
BlazerFladbundet Hollandsk fiskefartøj, se også Botter.
BLGBremer Lagerhaus-Gesellchaft
Blind mand ved roretHvor der ere 2 mand til rors, der er det den, der staar til luvart (vindsiden), som styrer, og den, der staar i læ (blind mand), hjælper ham at dreie rattet og at holde paa det.
BlinderaaEn raa, der hænger under bovsprydet, til støtte for barduner mv., man har ført seil paa denne raa, afskaffet begyndelsen af 1800-tallet.
BlinkfyrFyr der viser ét blink el. grupper af blink med regelmæssige mellemrum.
BlinkfyrEt fyrværkerilys, som brænder i omtrent 5 minutter, men skjæres almindelig i flere stykker og bruges paa krigsskibene ved natsignaler. Satsen bestaar af 12 dele salpeter, 5 dele svovl, 3 dele antimon og 1 deel bruunsteen, i et 12 tommer langt hylster. Et
Blk.blink
BlokAflang tildannet klods af træ el. jern, med et el. flere skivehjul.eng.: block
BlokskibUdrangeret krigsskib, der forankres foran et havneindløb, el.for at tjene som et flydende fort. Brugte gerne 2 ankre for og 2 ankre agter, således at den ene side kunne fyre en bredside af, anvendtes ved slaget på reden 2.4.1801.
BlusseBlusse efter lods, for at påkalde opmærksomhed el. hjælp, ved at tænde ild, f.eks. i værk vædet med olie el. petroleum.
Blå Bånd / Blue Ribband"Konkurencen om det Blå Bånd (The Blue Riband of the Atlantic) går tilbage til 1838. Hæderbanneret The Blue Riband of the Atlantic, ledsages af The Hales Trophy - en tyve kilo tung meterhøj forgyldt sølvfigur. Det er en tradition at rekordholderen i først
BMBeam. (bredde)
BMIBaltimore Marine Industries
BMTBritish Maritime Technology
Bnbeacon (båke)
Bnsbeacon (båke)
BoardinghouseSøfolks "Logihuse" i havne, når de var hyrersøgende. Blev bestyret af en Boardingmaster, se dette.
BoardingmasterLogivært, der havde søfolk boende. Før 1.rate af en sømands kommende hyre var opbrugt, skaffede boardingmasteren en hyre og han overvågede, at sømanden kom ombord på skibet, da han ellers ikke fik anvisning på sømandens løn. Under tiden kom sømanden bevid
BOBBunker on Board (brændstofbeholdning om bord på skibet)
Bodmeri eng. BottomryDen contract (bodmeribrev, eng.: bottomry bond), hvorved en (creditor) laaner en anden (debitor) penge for en vis rente (præmie), mod at erholde pant i skib/last, med den særegne betingelse, at creditor har tabt sin fordring, hvis skibet forgaar paa reise
BoeGl. Dansk/Norsk benævnelse for et blindt skjær.
BOFFERBest offer (bedste tilbud, evnt på fragt af noget gods osv.)
BolsanerLange vimpler, kunne sættes fra master,ræer og sprydet. Ofte malet med navn, våben etc., kunne være op til 50 meter lange, ofte slæbende i vandet efter sig, med en forgyldt kugle som opdrift, man kender til Bolsaner fra 1293. I 1748 måtte Bolsanere ikke v
BolværkKajanlæg, konstruktion til støtte af terrænet.
BolværksmatrosOprindelig skæmtende betegnelse for en sømand, der søgte hyre, nu let hånende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.
BombebøssenOprettet 1819 af kommandør Peter Norden Sølling, der for at skaffe bidrag til formålet opstillede en indsamlingsbøsse af form som en bombe, senere en demonteret hornmine.
BomdirkEn wire fra nokken (enden) af bommen til masten. eng.: boom or topping-lift.
BomsejlSejl hvis underste kant er fæstnet til en bom.
BondenatHel nats søvn
BordPlanker, side der ligger uden på spanterne og danner yderklædningen. eng.: plank
BordfyldeAt få dækket helt fyldt op til lønningen fyldt med søvand fra en bølge. eng.: be swamped.
BorgØjestrop som holder ræer, gafler mv. oppe.
BortfragterDen reder, som udfører transporten
BOSVABritish Offshore Supply Ships Assiciation
BOTBBritish Overseas Trade Board
BotelurenKraftig bjælke visende fremefter ved gallionen hvor den er surret ved sin yderste ende. Boteluren tjener til fastgørelse af fokkehalsen.
BotterFladbundet hollandsk fiskefartøj, se også Blazer
BoucanierVestindisk sørøver i det 17-1800 århundred. Boucanierne, der oprindelig var indfangere af forvildet kvæg, dannede sørøverbander, som støttedes af England og Frankrig i den fælles kamp mod Spanien. Da de omkring år 1700 begyndte at plyndre også Britiske og
Bout shipSkib under vending
BovDen del af skibets sider der er over vandet fra stævn til lidt forbi bådens/skibets første trediedel. eng.: bow
Boven Holl.Betyder: øvre , Bovenbramraaen, Bovenbramstang. Bovenbramsejl, sejl over Bramsejlet.
BovportPort/lem i skibets forende. Stb./bb - bov el. stævn
BovpropelOpfundet og patenteret 1895, men forblev upåagtet indtil 1958. Anvendes nu i stor udstrækning, på alle fartøjer.
BovsprydStang fastgjort til stævnen/boven. Bovsprydet kan forlænges med en klyverbom el. jagerbom.
Bowthrusterse under bovpropel
boxBox shaped holds, kasseformet lastrum
boxDagligdags omtale af en container
Box-holdKasseformet lastrum
Boxclubse under ICCO
BoxereDet er at slæbe noget igennem vandet ved hjælp af rofartøjer, det skete ofte i gamle dage, med sejlskibe i stille vejr.
BPBritish Petroleum
bpbBank Post Bill
bpcBritish Phosporus Commission
BPOBaltic Ports Organisations
brBill Recievable, Bordeaux/Rouen, Builders Risk
BRBlack Red
BRMyanmarunionen (gl. nationsbogstav)
br.bredde, brun
Br.Breakers (brænding), bredde
BradebænkBolværk der er indrettet til at kølhale skibe ved. Skibe hales over (kraftig slagside) for at bundbehandle fartøjet. Brade er gl. dansk for at tjære, tjære skibets bund osv.
BradspilSpil med liggende spilaksel, der drejse med håndspager. I modsætning til Gangspil.
BrakvandVand med saltindhold mellem 0,017% og 2,5 % (hovedsageligt NaC1= natriumklorid). eng.: brackish water.
BramOrd i forbindelse med sejl, rundholter stående og løbende gods, kommer af ordet bramme , at bryste sig, prange med noget. Bramsejl, Bramstang betyder: pyntesejl, pyntestang osv.
BramsejlRåsejl lige over mærssejlet, på bramsejlet sidder råen
BranderEr et gammelt skib, fyldt med brændbare ting, som der stikkes ild til, hvorefter skibet driver ned mod fjenden. Branderen har i almindlighed længere ræer end andre skibe i denne størrelse, idet ræer bliver forsynet med store kroge (dræg) for at fange rigg
BrandgodsRebstumper og gammelt tovværk, kan bruges til private tovværksarbejde eller til optænding.
Brase firkantStille ræerne vinkelret på skibets midterlinie
BrasemåtterMåtter som nejes fast på underråerne for at forhindre tovværkets skamfiling, når ræerne brases ind.
BraserTov man bevæger ræerne med. eng.: Brace
Brasill bedsI 1597 indførte den engelske flåde: brasill beds, brasilianske senge, senere kaldt: hammocks. se også under: hængekøje
BrassogastSømand, (slang)
BRBBlack Red Black
Breakwater eng.Mole
BreddeeksamenFørste del af styrmandseksamen, ca. 1850érne, se også Længdeeksamen.
BredfokSærligt på galeaser og andre mindre sejlskibe anvendte råsejl til rumskøds sejlads.
BredsideEt skibs sider i modsætning til bov / agterende.
brf.breddeforandring
BrigMiddelstort sejlskib med fokke- og stormast, begge med råsejl. Forkortelse af Brigantine. Ordet kommer fra Brigand der betød :Sørøverskib.
Brigantineital. Skonnertbrig / brig
BrillerneEn plankefordobling uden for klydsene, der forlænger disse, og hvis kanter ere afrundede. Brillernes hensigt er at skaane skibets klædning.
BROABritish Rigowners Association.
BROBBunkers remaining on board (brændstofbeholdning om bord)
Broderkredsen på havet"Religiøs organisation, skibe kunne tilkendegive sit medlemskab, ved at føre ""Dueflaget"" (en hvid due på blå bund) eller duer på/ved navnebrædder, agter. Førte skibet disse mærker/duer, kunne man være sikker på ""bibeltimer"" ombord. Havde skibets navne
BroenStedet hvorfra et maskindrevet skib styres, i ældre tid et åbent højtliggende dæk med gelænder rundt om, senere et lukket rum. Navnet broen stammer fra den tid, hvor man byggede en bro mellem et hjulskibs to hjulkasser, for at få en bedre oversigt ved ank
BrofogedMedhjælper for en havneleder, ofte uddannet navigatør
BrogBestår enten af et enkelt tykt tov, eller af flere tyndere tove, som så er sammensnoet. En brog bruges i almindelighed til at tage en kraftig påvirkning, som f.eks. kanoner på skibsdækket i gl. dage. Reducerede rekylet ved affyringen eller udenbords hænge
Bropenge/brotoldAfgifter, der betales, for med et skib at passere en bro
BRTBruttoregistertonnage
Brt.Bruttoregistertonnage, er et rummål, opgjort i Registertons à 100 eng. kubikfod = 2,83 kubikmeter. Brt. omfatter alle skibets lukkede rum med undtagelse af bl.a. dobbeltbundtanke og casinger.
Bryde/brække lastenBegynde at losse et skib
BrådBølge, der brydes el. brækker, evnt. mod en strand, rev. eng.: breaker
Bræddebissegl. ord for skibstømrer/tømrer, se også Klamphugger
Brække trompetKaldes den måde, hvorpå et langt tov bøjes og sammenlægges for at gøre det kortere, når man hverken må eller kan kappe af dets længde.
Brænde et skibs bund"Ved kjølhaling renses skibets bund for tang, muslinger og desl.; den labsalves og brændes, ved at antænde overskaarne tjæretønder, satte paa skaft, og fyldt med lyng, spild og andre brændbare sager. Med vaade koste dæmpes ilden og affeies snavset. Brændi
Brændebrev"Målebrev til fartøjer i 1700-tallet, et brændebrev blev i hemmelighed reduceret med 1/6-del, for at få det reelle rumindhold. Skibes oprindelige målebrev, udregnet i Commercelæster, blev foretaget efter Hollandske måleregler efter formlen: L x (B1xB2xB3)
Brølende fyrreVestenvinds-bæltet omkring 40-50grader sydlig bredde.
bsBalance sheet, Bill of sale, bill of store, Boiler survey
bsaBritish Shipbrokers Assiciation
BSCBaltic Sea Commuters
BSCBritish Shippers Council
bseaBlack sea
BSHBundesamt für Seeschifahrt und Hydrographie. Udgiver søkort
bsiBritish Standard Institution
BSS BSS 1/1Basis Basis 1 port to 1 port
BTBruttotonnage, rummål omfattende samtlige skibets lukkede rum. Ny måleenhed vedtaget i 1969, som erstatning for Brt. (se dette) som fra 1994 gælder samtlige skibe.eng.: Gross tonnage. se også GT
btBerth terms (specific liner terms)
BTBritsh Telecom
BTBrutto tonnage, se også under GT
BTBerth Terms
BTBruttotonnage
BTIBurwain Tankers International
btuBow thrust unit, British Thermal Unit
buBushel (eng. skæppe = 36,55 liter).
BUBulgaria (gl. nationsbogstav)
BuBlue
Buccaneerse under Boucanier, sørøver
BugenDen midterste og nedeste del af sejlet, der bugner ud under vindens tryk
BugtEn enkel omgang af en opskudt (opkvejlet) tovende. eng. bight
BugtenDen del af en ende, der er længst væk fra tampen.
BukkepandeEn lang klods, der tjener som fod for en buk/mast, hvori der er hugget en forsænkning hvori bukken/masten hviler.
BulbstævnEn løgformet stævn, der giver skibet en bedre bevægelse gennem vandet
BulkcarrierTørlastskib med kun eet dæk og altså store åbne lastrum uden mellemdæk. I lighed med alle tørlastskibe har de dobbelt bund, og rum imellem den ydre og indre bund benyttes til bunkers og ballast. Flere skibe er også udstyret med sidetanke.
BulklastGodset er uemballeret - i løs vægt, f.eks. korn, kul osv.
BulsækSømandens madras, i 1700-tallet, en sæk af bolsterstof fyldt med hø, tang, boghvedehavre osv.
Bumbåd eng. bum-boateng. Oprindelig en slags skraldebåd på Themsen, senere en båd der bringer grøntsager, handelsvarer o.l. ud til fartøjer på søen, reden. Bumboat handel foregik over alt hvor skibene færdedes. Se også under: Kadrejer
Bunddælergl. ord for bundbrædder i båd/jolle
BundfarveBegroningshæmmende farve, kaldes også for patent(farve).
BundlingBundte/samle gods i passende enheder, f.eks. træ, stålstænger osv. i enheder på op til ca. 20 tons.
BundstokKraftig tværgående konstruktion (af træ el. stål) i skibets bund. eng. Floor timber in wooden ships; floor in steel ships.
BundtillieIndenbords bundbrædder i en robåd
Bunker/BunkeringBetegnelse for et skibs drivmiddel, dvs. olie el. kul, som anvendes i skibets maskineri. Ombordtagning af bunkers kaldes: Bunkering.
ButtelerRegnskabsfører over provianten paa et handelsskib
ButtelureneTo kort stænger ved gallionsfiguren, der anvendes til fastgøring af blok til fokkehalsen.
ButterworthFirmanavn på automatisk tankrensningsanlæg.
BVBureau Veritas (Fransk)
BVBremer Vulcan
bwadBrackish water arrivel draft
BWSCBurmesiter & Wain Scandinavian Contactor
bwscBaltic and White Sea Conference
bxBox
BYBlack Yellow
BYBBlack Yellow Black
Byssese Kabys
BådmandPerson fra land, der assistere ved fortøjning, ikke at forveksle med en bådsmand !. eng.: Boatman
BådshageStang med krog og spids af jern på et lang skaft. eng.: Boat hook
Bådsmandældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder
BådsmandsstolBræt forsynet med forgrenet habefod, der stikkes på topjolle, anvendes som sæde ved arbejde til vejrs. eng.: boatswains chair
BåkeSømærke, muret af sten el. rejst af tømmer på land el. på tør grund. eng.: beacon
BændselBelægning af garn el. smækker line omkring gods e.l.
BøjeForankret beholder/tønde der som sømærke har blinklys, klokke el. fløjte. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.
Bøjen er blindSåledes siges det, naar strømmen sætter bøjen under vandets overflade.
Bøjen vagerNår en bøje flyder i fin ret stilling, siger man at den vager
BøjtenHollandsk, buiten = ydre
Bønhas(ty. bönhas) Betegnelse for træskibsbyggere som fuskede, sort arbejde udført af/i ringe kvalitet.
BørtfartRegelmæssig fart mellem tvende stæder


 Udkik Copyright © 2019 Disclaimer